Pia Tafdrup
HJEMKOMST
Da jeg vender hjem fra rejsen
med slidte såler og støvet jakke,
er en måned gået.
Opgangen er malet i andre farver,
nye naboer flyttet ind
både over og under mig.
Telefonnumre er skiftet ud,
mine børn rejst hjemmefra,
min elskede
har fundet en anden.
Jeg vender tilbage
med eksotiske gaver,
men til hvem?
Jeg kommer fuld af eventyr,
nu uden værdi
for nogen.
En blomstrende juli måneds
enogtredive lyse nætter
er gået tabt,
fordi det er vinter,
hvor jeg kommer fra …
Efter længe at have nægtet
at kendes ved mig,
hilser min gamle kat
surt velkommen.
- Tag med mig næste gang,
så vi ikke bliver væk fra hinanden,
hvisker mine læber i det tomme rum,
hvor et glemt spejl viser,
at mit sorte hår er blevet gråt.
- Bliv hjemme i stedet,
hører jeg alle sige
i stuen fyld af i morgen.