Verne Moberg 
Translator

on Lyrikline: 8 poems translated

from: danščina to: angleščina

Original

Translation

Vitória

danščina | Thomas Boberg

Der lød endnu ikke noget sejrsråb
fra dette hoved
da bussen drejede ind i Vitória
På en måde
følte jeg mig snydt
da taxachaufføren lidt efter
kørte mig helt ud til den dyre ende
for at redde mig
Derude lå så havnen skibene
under mørket
vogtet af de melankolske kraner
og motoren snurrede os videre
langs bugten
og det dunkle sand
De små illuminerede strandpavilloner
lokkede resterne af en ferie
ud i vandet
hvor olien klæber
til fregatfuglens dragt
Vitória
Hvilken titel!
Næste morgen slap jeg ud
som en mønt der skifter hånd
Hvilken stjerne
lyser mon over denne økonomi
Hvilket asen i Vitória
sparker i solen med sin tå af diamant

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

Vitória

angleščina

No cry of victory had sounded yet
from this head
when the bus turned in to Vitória
In a way
I felt cheated
when the taxi driver somewhat later
drove me all the way out to the costly end
so as to save me
Out there lay the harbor the ships
in the dark
guarded by melancholy cranes
and the engine humming
along the bay
and the dark sand
The little illuminated shore pavilions
seduced the remains of a holiday
out in the water
where
the oil clings
to the frigate bird's dress
Vitória
What a name!
The next morning I slipped out
like a coin changing hands
What stars
shine over this economy I wonder
What Vitórian ass
kicks out in the sun with his diamond toe

Translated by Verne Moberg

Tvivlerens remse

danščina | Thomas Boberg

Det er den tørhed som rammer mig
Det er røgen i lokalet når pigerne er gået hjem
Det er skolerne efter solen
Det er et vejkryds der jager sin saks rundt i livet
Det er den her tikken der borer sig ind hjertet
Det er en meget lang tynd næsten usynlig orm
og en haspe der aldrig rigtig slutter
Det er oceanet der synger i telefonen
Det er ligesom et utæt hus ved motorvejen sort kat
pastoren i støvregn
Det er bilen der ikke vil købe hende sneen
der smelter i faldet
Det er kontrakten som ikke vil skrives
Det er sanatoriet
Det er stikket så fingeren strømmer
Det er en forældreløs hyrde mellem to dialekter
Det er en telefonbog fyldt med dem du kendte
Det er ligesom ikke at ville stå ved tegnet
der skiller
Det er det vi ikke ved
Det er lammelsen når talen falder på Gud
Det maskerer sig som skæbne
Det er en ringe erstatning
Det er verbet der perler på huden
Det kryber hen over lammelsen
som blomster på et lig
Det taler om sin egen begravelse
som et såret barn i mørket
et brudeslør i skabet
Er det narrens hovedskal
i hånden på en narcissist
der dør om et øjeblik
Bedæk os med i morgen
Det er en økonomi nogen fryser
Pisk ånden i sprit
og ham den sortklædte
forbi døren vender om og går forbi igen

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

The Doubter's Verse

angleščina

It's the dryness that affects me
It's the smoke in the bar when the girls have gone home
It's the schools after the sun
It's a crossroad chasing its scissors through life
It's this tick that bores itself into the heart
It's a very long lean nearly invisible worm
and a window latch that never really closes
It's the ocean that sings in the telephone
It's like a leaky house by the highway black cat
the pastor in drizzle
It's the car that doesn't want to buy her the snow
that melts falling
It's the contract that won't get written
It's the sanatorium
It's the plug conducting current into the finger
It's an orphaned shepherd between two dialects
It's a phone book full of ones you knew
It's like not wanting to stand by the sign
that's parting ways
It's what we don’t know
It's the paralysis when the conversation falls upon God
masking itself as destiny
It's small compensation
It's the verb forming beads upon the skin
It creeps across the rigor mortis
blooming on a corpse
It speaks of its own burial
like an injured child in the darkness
a bridal veil in the armoire
Is it the fool's skull
in the hand of the narcissist
who will die in a minute
Shield us with tomorrow
It's an economy somebody's freezing
Whip the spirit in alcohol
and him the one in black
beyond the door turns around and walks by again

Translated by Verne Moberg

Pludselig lys

danščina | Thomas Boberg

Han er som fire hænder
der bytter hemmelige breve
under bordet
han elsker den han ikke elsker
myrder den han drømmer
forstøder den han behøver
vil hjem til den han løber fra
og idet han indhentes
ser han bålet hvor han skal svitse

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

Sudden Light

angleščina

He's like four hands
exchanging secret letters
under the table
he loves the one he doesn’t love
murders the one he dreams about
casts away the one that he needs
will go home to the one he's running from
and when he is caught
he sees the pyre where he will fry

Translated by Verne Moberg

Livstid

danščina | Thomas Boberg

Efter lukketid er der altid
en skraben mod klodens hule kant
elektrisk under vinduet
måske fordi månen den gamle narcissist
ikke kan få blikket fra sig selv

så står jeg ud af skindøden
og med hudløs ro
tager jeg en runde i Blomsterkvarteret
hvor alt er tvivlsomt

Går jeg ind i drengen med avistårnet
frygter jeg pludselig for en fremtid som ikke er min

Jeg plager også stilheden
med den lille tørre rose jeg ikke købte

Strøg forbi kællingens ustandselige bønner
kærterne knitrede i armens små hår

Beværtningen under trappen tomten bag kirken
der fører ned i en stor dunkel undren
hvor endnu en tiger af papir ligger på spring
eller et af disse kadavere der pjasker rundt i din last

Og så glider jeg ud over spejlet
til jeg når øen hvor de går i ring
som de fanger de er

Jeg er en opkastet rod på inertiens grund
og selvom alle ved hver dag skal løftes på ny
flytter vi ikke en tændstik
knytter vi ikke et strå

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

Lifetime

angleščina

After closing time there is always
a scraping at the orb's hollow rim
electric beneath the window
maybe because that old narcissist the moon
can't take his eyes off himself

then in suspended animation
and susceptible calm
I take a stroll in the Flower District
where all is dubious

When I walk over to the lad with the tower of newspapers
I suddenly fear a future that's not my own

I also harass the quietude
with the dry little rose I did not buy

Passed the old hag's constant pleas
The candles rustled over the little hairs on my arm

The pub beneath the staircase the lot behind the church
leading down into a big dark surprise
where a tiger of paper is still lying coiled
or one of those cadavers splashing around in your load

And so I slip out over the mirror
till I reach the isle where they walk in a circle
like the prisoners they are

I'm a root washed up on inertia's shoals

And even though everyone knows every day will be promised anew
We don't move a matchstick
We don't knit a straw

Translated by Verne Moberg

Lirekasse

danščina | Thomas Boberg

Jeg sidder lige så harmløst og håber
og bum så falder det
hvad var det råber hun
det var et æble råber jeg
der er to kræfter
som ikke vil os noget særligt
giv dog en sang siger hun
jeg hiver en sløv kniv frem
og hvæsser den på rynken i spejlet
så løsner jeg en sang
der er en tredje kraft
og den vil os heller ikke noget specielt
hvad bliver det dl råber hun
så hæver jeg stemmen
og giver en sang der lyder ligesom
spåner der raspes af en jernhæl
og de tre kræfter griber uden om hinanden
og krydser vilkårligt hinanden
et særligt sted
jeg kan ikke høre hvad du synger råber hun
det manglede da også bare mimer jeg
og det sted det er dig
og du er i bevægelse
og på et tidspunkt møder du en mystisk dame
og hun siger du får penge
det lyder godt siger du
og en stor kærlighed siger hun
det lyder godt siger du
men pengene forlader dig
du siger ikke noget
og kærligheden forlader dig
du siger ikke noget
og hvad med resten siger hun
solens skandale synger jeg
ikke uden hykleri
og et sværd skråler jeg
til at hugge linen over med
så flagen sejler
hvad siger du spørger hun
efter den tredje whisky rejser jeg mig
med en stemme som vinden der
skærer sig på et sværd
det lød bedre i gamle dage siger hun
og skønheden
det manglede da også bare forsikrer jeg
og efter den omgang
møder du en mand
med en lirekasse og en hammer af sølv
og hvad med resten
det er nummer seks og det synger
i kontakterne
han slår dig på hovedet så skårene
falder dig om øjnene
da jeg sætter flasken fra mig
vælter den
og styrter i havet
det lyder slet ikke så tosset råber hun
men er det ikke
meget nede på jorden
det manglede da også bare klirrer
lirekassen med glas

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: M.Mechner literaturWERKstatt berlin

Hurdy-Gurdy

angleščina

I just sit harmlessly hoping
and thud there it falls
what was that she shouts
it was an apple I shout
there are two forces
not asking anything particular of us
so let's have a song she says
I take out a dull knife
and hone it on my wrinkle in the mirror
so I break out a song
there's a third force
not asking anything particular of us either
what's going on she shouts
then I lift my voice
and let out a song that sounds like
shavings getting grated by an iron heel
and the three forces reach out at each other
and cross arbitrarily
at a certain spot
I can’t hear what you're singing she shouts
By all means I mime
and the place is you
and you are in motion
and at one point in time you meet a mysterious lady
and she says you will come into money
that sounds good you say
and a great love she says
that sounds good you say
but the money will leave you
you don’t say anything
and the love will leave you
you don't say anything
and what about the rest she asks
celestial scandal I sing
not unhypocritically
and a sword I yell
to cut the line
so the ice floe sails
what did you say she asks
after the third whiskey I get up
with a voice like the wind cutting
itself on a sword
it sounded better in the old days she says
and the beauty,
certainly, by all means
and after that round
you meet a man
with a hurdy-gurdy and a hammer of silver
and what about the rest?
this is the sixth and it's singing
in the circuits
he hits you on the head so the chips
fall upon your eyes
when I set the bottle down
it tips over
tumbling into the sea
that doesn’t sound half bad she shouts
but isn't it
too down to earth
by all means clings
the hurdy-gurdy on glass

Translated by Verne Moberg

Drømmebog

danščina | Thomas Boberg

Forbi bænkenes bylter
og hullerne i jorden arbejderne gik fra
skoen på avisens våde
overskrift
forbi den knuste lampe
forbi alteret i stenbunkens niche
moder til den myrdede
oplyst af kærter
langs floden
svinenes grynten i mørket
den lukkede butik
spillehallens rallen
over asfaltens glimten
i lygteregn
og det åbne vindue
der sender en stønnen
løfter ensomheden hos den gående
til det uopnåeliges højder
under broen og ind i viadukten
et ganske svagt lys
blafrer i udgangen får hjertet
til at slå så højt
at han selv farer sammen
i mimosernes kreds
og en død due
puffes han videre
til dette øjebliks virkelighed
tæller mod trappen
og døren
bag hvilken han sidder
og skriver sig ned i drømmebogen

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

Dream Book

angleščina

Past the benches' bundles
and the holes in the earth the workers left
the shoe on the newspaper's wet
headlines
past the broken lamp
past the attar in the niche of the pile of stones
mother of the murdered one
illuminated by candles
along the river
the pigs' grunts in the dark
the locked shop
the arcade's clatter
above the flash of asphalt
in the rain of light
and the open window
that emits groaning
lifts the loneliness of the walker
to unattainable heights
beneath the bridge and into the viaduct
a quite faint light
flickers in the exit makes the heart
beat so loudly
that he himself gives a start
in the ring of mimosa
and a dead pigeon
he pushes on
to this moment's reality
counts to the stairs
and the door
he is sitting behind
and writes himself up in the book of dreams

Translated by Verne Moberg

Den gåendes udkast

danščina | Thomas Boberg

Katedralerne tigger om henstand
men de ødelagte på trappen
hvad tænker de
indhentes altid af samme sang
noget bagved
der heller ikke overrasker mere end døden
sletter
Kongegribben
en stor rød rodløs hals

© Thomas Boberg
from: En stående aftale
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 2002
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

The Pedestrian's Sketch

angleščina

The cathedrals beg for respite
but the ravaged ones on the stair steps
what do they think
always taken by the same song
something behind it
that doesn't surprise any more than death
deletes
the Great Vulture
a big red rootless throat

Translated by Verne Moberg

Hvid

danščina | Thomas Boberg

Tidens kæde af usporlige tilfælde
ville at dens dragt skulle være hvid.
De unge kommer end ikke ned om natten
men holder sig svævende på en opdrift,
hviler på udbredte vinger døgnet igennem.
Flugten over oceanet
dens naturlige leje;
og planet mellem havet og himlen
må være det tætteste forestillingen kan komme på
opfyldelsens ligevægt.
Ingen suk fra en jord i stadig forvandling
når dens øre i æteren.
Endnu synes kloden uforanderlig
blå, grøn og tavs som sfæren den kredser i.
Den hvide fugl
er skabt til et liv hævet fra overfladen
og de sugende dybder.
Når den kommer til øen
lander den på et særlig udvalgt skær.
Vi hernede
lænket til klippen.
Den deroppe med sit sorte blik
fuldt af blæst og rum;
og den hvide dragt
der spreder sig i verdens største vingefang,
når den kaster sig ud i himlen;
stadig fjernere fra vores Alcatraz.

© Thomas Boberg
from: Under hundestjernen
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 1997
Audio production: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

White

angleščina

Time's chain of untraceable accidents
wanted it to wear white.
The young ones still don't come down at night
but stay aloft on an updraught,
resting on outstretched wings all day.
The flight over the ocean
its natural berth;
and the line between sea and sky
must be the closest the mind can imagine
in finding balance.
No sigh from an earth in constant flux
reaches its ear in the air.
Still the globe appears immutably
blue, green, and silent as the sphere it encircles.
The white bird
has been created for a life raised above the surface
and the sucking depths.
When it comes to the island
it lands on a special selected skerry
We are linked
down here to the cliff.
The one up there with its black gaze
full of wind and space;
and the white garb
that spreads out in the world's largest wingspread,
when it hurls itself out into the sky
further and further from our Alcatraz.

Translated by Verne Moberg