Ulrikka S. Gernes
[DE SMÅ TIMER]
jezik: danščina
Prevodi:
nemščina ([DIE FRÜHEN STUNDEN])
[DE SMÅ TIMER]
DE SMÅ TIMER ligger i baghold, truer
med et angreb af skingrende gry
jeg giver op, giver efter, intet værn
kan ikke længere stemme noget
imod noget, ved ikke længere hvad
imod hvad, retningsløs og reduceret
til en skamskudt kærlighed
overgiver jeg mig og lægger mit hoved
tæt mod dit hoved på puden og synker
med dig ind i respiratorens brænding
mod en fjern ukendt kyst
hvor vi sover lidt, er lidt døde sammen
under den bro af stjernearmeret mørke
der slår op over os og nu er
vores eneste vej til hinanden