Thomas Boberg

датский

Verne Moberg

английский

Hvid

Tidens kæde af usporlige tilfælde
ville at dens dragt skulle være hvid.
De unge kommer end ikke ned om natten
men holder sig svævende på en opdrift,
hviler på udbredte vinger døgnet igennem.
Flugten over oceanet
dens naturlige leje;
og planet mellem havet og himlen
må være det tætteste forestillingen kan komme på
opfyldelsens ligevægt.
Ingen suk fra en jord i stadig forvandling
når dens øre i æteren.
Endnu synes kloden uforanderlig
blå, grøn og tavs som sfæren den kredser i.
Den hvide fugl
er skabt til et liv hævet fra overfladen
og de sugende dybder.
Når den kommer til øen
lander den på et særlig udvalgt skær.
Vi hernede
lænket til klippen.
Den deroppe med sit sorte blik
fuldt af blæst og rum;
og den hvide dragt
der spreder sig i verdens største vingefang,
når den kaster sig ud i himlen;
stadig fjernere fra vores Alcatraz.

© Thomas Boberg
Из: Under hundestjernen
Kopenhavn: Lindhardt og Ringhof , 1997
Аудиопроизводство: 2003, M.Mechner literaturWERKstatt berlin

White

Time's chain of untraceable accidents
wanted it to wear white.
The young ones still don't come down at night
but stay aloft on an updraught,
resting on outstretched wings all day.
The flight over the ocean
its natural berth;
and the line between sea and sky
must be the closest the mind can imagine
in finding balance.
No sigh from an earth in constant flux
reaches its ear in the air.
Still the globe appears immutably
blue, green, and silent as the sphere it encircles.
The white bird
has been created for a life raised above the surface
and the sucking depths.
When it comes to the island
it lands on a special selected skerry
We are linked
down here to the cliff.
The one up there with its black gaze
full of wind and space;
and the white garb
that spreads out in the world's largest wingspread,
when it hurls itself out into the sky
further and further from our Alcatraz.

Translated by Verne Moberg