MÅNEN VED
og mit blod

hospitalshvide vågenætter
vi er begge i verden
drejer om en akse
af forskudte billeder
går over hver sin grænse
og ser ind i hinanden
gennem lag på lag af himmel
et uendeligt rum
forskanset

så blå
dine øjne

du klatrer ad en stige
uden fortøjning eller ende

månen ved
og mit blod

signaler svirrer i luften
jeg vifter instinkter væk
insekter draget
af de mørke årer
der springer svulmende
ud af min hud

for at nå dig, gå dig i møde
svøbe dig i pulsens hyldest

når ingen løfter
bønner eller besværgelser
længere
kan holde dig her