Pia Tafdrup
VI ER IKKE ENDAGSDYR
VI ER IKKE ENDAGSDYR
I mørket vogter månen
konkavt.
Dine øjne er lukkede -
alle har set noget,
men ingen det samme.
Hvad ansigtet skjuler,
iagttager natten.
og døren står åben.
Dine øjne er lukkede -
dit ansigt er nær mit.
En kraft stiger og stiger
fra det øjeblik, vi fødes,
- og vi er ikke endagsdyr.
Vores hjerne er ikke konstrueret
til at styre vinger,
men til at bygge sprog
og navigere på anden vis:
At tænke er at forsøge
at se på en ny måde, polarklart
- hvilket vil sige
også at fatte begrænsningen.
Dine øjne er lukkede -
din krop er et kast frem
i det safranlysende skær.
Søvnen har væltet
din hjernes rosettasten;
den viser en skrift,
vi ikke har tydet før …
Vores sted er tiden,
og vi læser,
som ville vi forsøge at huske det,
der endnu ikke er hændt os.
Hvad vi ikke gør,
tilgives ikke.
Den ene hånd griber hårdt,
den anden beskytter,
en tredje velsigner.
Dine øjne er lukkede ―
sjælen tiltrækkes
af det uendelige rum,
bygget af musikkens pauser.
Jeg har dit skrig
i min mund.