Jessie Kleemann
[Outperforming your own standards]
[Outperforming your own standards]
Outperforming your own standards
Er som at skulle
Opfinde sig selv på nyt i andet sprog
At graduere sig selv
I et spring
Mon der er noget der hedder
Indperforme sig selv
Blive sig selv og ikke én fra åndernes verden
som leger du er digselv
Hun ejer ikke nogen
hundeslæde længere
men har en terrængående firhjulstrækker
én af de rigtigt fede amerikanske
til gengæld har hun hængt en miniature-hundeslæde med lys i
den lyser natten lang hendes angst væk
Altså der står at
polarbears don’t like other bears enter deep state of hibernation
Det kan man jo sagtens skrive
Når der er isbjørne i alverdens zoologiske haver
Ikke at jeg nogensinde har været der
Jeg ved bare der er én her i byen
Det må være den sidste rest af mit inuittiske standard
der holder mig fast
i ikke at tage et spring