Olga Ravn
Den Hvide Rose [114 - 132]
Den Hvide Rose [114 - 132]
114
Klippen er rød af solen
hånden er stiv af sin krampe
sengen er blå og lyserød af sit lys
munden spilder sig selv
som olie ud over dit ansigt
115
I soveværelset
ligger søvnen
over den syge
som et vådt græs
hvem skal forlade os
116
Dette er en død kvindes
afskrift
hun lever ikke mere
jeg bærer hende for dig
jeg retter hendes fejl
117
Kærligheden slides
tyndere mod sygdommen
det ved du vel
hvorfra jeg kommer
hvorfra
118
Ansigtet
og kraniet
blødgøres
i den rosa
sol
119
Den hvide rose
skælver
som et
solbrændt
lår
120
Det røde skær
i havet
ensomt
rosen som du
lod ligge
121
Armen er rød af solen
x
x
x
x
122
Plejerens hænder
over morgenbakken
osten kaffen ægget
alle disse navne
med duft i sig
123
Plejerens hænder
over morgenbakken
osten kaffen ægget
alle disse navne
havet er et navn
124
Plejerens hænder
over morgenbakken
osten kaffen ægget
alle disse navne
den syges navn
125
Jeg ved ikke hvem jeg skal elske
x
x
x
x
126
Det lydige
gnider sig
tyndere
mod det hjælpsomme
kaffen osten ægget
127
Jeg ved ikke hvem jeg skal elske
x
x
x
x
128
Søvnen over den syge
som et vådt græs
jeg ser det
han trækker min tråd
så jeg tyndes
129
Jeg ved ikke hvem jeg skal elske
x
x
x
x
130
Jeg kommer i tvivl om den syges navn
x
x
x
x
131
Søvnen over den syge
han trækker min tråd han holder mig vågen
lysets skarphed ved træerne
nerver og store blodkar
suges ud i det åbne hav
132
Hjælpen spreder sin blomst
sin tynde gullige saft
som hånden og benets kramper
i den tidlige morgen
blodkår og hår