Roland Hoffmann 
Translator

on Lyrikline: 10 poems translated

from: dinamarquês to: alemão

Original

Translation

25/9 [Klar ?]

dinamarquês | Morten Søndergaard

25/9
Klar? Hvert ord er et andet ord.
Hvert sprog et andet sprog. Fra nu af hedder ansigt „sne“.
Man er ven med sine tæer. En sætning der er til at tage og føle
på. Et føl?
Mine hvide heste. Som barn spillede jeg mundharpe
og red ofte ind i solnedgange.
Jeg red. Undskyld: Jeg hed Lucky Luke. Ordenes blegansigter
vender sig mellem birkestammer.
Ansigt burde hedde ansigt.
Skridt for skridt.
Så og så mange skridt. Apostlenes heste.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

25.9. [Klar?]

alemão

25.9.
Klar? Jedes Wort ist ein anderes Wort.
Jede Sprache eine andere Sprache. Ab jetzt heißt Gesicht ”Schnee”.
Man ist Freund seiner Zehen. Ein Satz, der ganz einfach zu fühlen
ist. Ein Füllen?
Meine weißen Pferde. Als Kind spielte ich Mundharmonika
und ritt oft in Sonnenuntergänge.
Ich ritt. Entschuldigung: Ich hieß Lucky Luke. Die Bleichgesichter der Wörter
drehen sich zwischen Birkenstämmen um.
Gesicht sollte Gesicht heißen.
Schritt für Schritt.
So und so viele Schritte. Schusters Rappen.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann

24/9 [Gulvene siger]

dinamarquês | Morten Søndergaard

24/9
Gulvene siger: Hej fødder.
Vi går og hedder noget: Kontrapunkt, bristepunkt, smeltepunkt.
Tiden afvikler sit program, den løber, den går, den står
stille:
Kroppen falder fremad i sit ettal, for alting
er skrånende, alting
er blind tillid til gulve, tillid til dig,
jeg går tilbage, skridt
for skridt, jeg sidder på toilettet i min farmors badeværelse,
et gulv af gule,
brune og blå rektangulære kakler, en måde
at falde i staver på, aflange staver af kakkelmateriale,
og der på toilettet i tankerne skære kaklerne fri
og lægge dem tilbage
i gulvet, i nye mønstre,
langt mere tilfredsstillende mønstre, i begyndelsen var
mønsteret,
den gule, brune og blå følelse mod fodsålerne,
tilfældige formuleringer, tilløb til figuration, her og der spor
af en blomst med kronblade, et ansigt, en kakerlak, en kniv
eller en skruetrækker ville kunne det,
brække dem løs, kaklerne, men det er umuligt, fødderne

acceptere alle slags gulve, alle gangbare overflader.
Vi leder efter steder at gå ud fra. Gulvet er et udgangspunkt.
Stedet er den gåendes
faste bopæl. Fornemmelsen for sted. Dette sted: Vi.
Vi lukker luften ud af stedet, som af et badedyr,
og bærer det med os.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

24.9. [Die Böden sagen]

alemão

24.9.
Die Böden sagen: Hallo Füße.
Wir gehen und heißen irgendwie: Kontrapunkt, Sprengpunkt, Schmelzpunkt.
Die Zeit wickelt ihr Programm ab, sie läuft, sie vergeht, sie steht
still:
Der Körper fällt in seiner Einzahl nach vorne, denn alles
ist abfallend, alles
ist blindes Vertrauen in Böden, Vertrauen in dich,
ich gehe zurück, Schritt
für Schritt, ich sitze auf der Toilette im Badezimmer meiner Großmutter, ein Boden aus gelben,
braunen und blauen rechteckigen Kacheln, Kacheln, eine Art
in Gedanken zu verfallen, längliche Stäbe aus Kachelmaterial,
und dort auf der Toilette in Gedanken die Kacheln frei zu schneiden
und sie wieder im Boden
zu verlegen, in neuen Mustern,
weitaus zufrieden stellenderen Mustern, am Anfang war
das Muster,
das gelbe, braune und blaue Gefühl an den Fußsohlen,
zufällige Formulierungen, Ansätze zu Figuration, hier und da Spuren
einer Blume mit Kronblättern, ein Gesicht, eine Kakerlake, ein Messer
oder ein Schraubenzieher würde es können,
sie losbrechen, die Kacheln, doch es ist unmöglich, die Füße
müssen
alle Arten von Böden akzeptieren, alle begehbaren Oberflächen.
Wir suchen nach Orten, von denen wir ausgehen können. Der Boden ist ein Ausgangspunkt.
Der Ort ist der feste Wohnsitz
des Gehenden. Das Gespür für Ort. Dieser Ort: Wir.
Wir lassen die Luft aus dem Ort, wie aus einem Badetier,
und tragen ihn bei uns.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann

23/9 [Natten er ...]

dinamarquês | Morten Søndergaard

23/9
Natten er her igen.
Nogen har lukket mig inde i kontroltårnet og smidt nøglerne
væk. Ord beder om landingstilladelse. Kom ind.
Jeg tror på ordenes sammensværgelser bag om ryggen
på syntaksen.
Der er kun at blive ved.
For fuld udblæsning. Håbe på at det går. Selv om vi ingen steder
har at gå hen. Skrive som aftenlyset der river afgrunde
op i alle farver. Et spektrum fra violet til fosforescerende grønt.
Et lys falder på de ord, som står her. Jeg går
op i bjergene med en usynlig hund og skriver et digt.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

23.9. [Die Nacht...]

alemão

23.9.
Die Nacht ist wieder da.
Jemand hat mich in den Kontrollturm eingesperrt und die Schlüssel
weggeworfen. Wörter bitten um Landeerlaubnis. Kommt herein.
Ich glaube an die Verschwörungen der Wörter hinter dem Rücken
der Syntax.
Es muss dabei bleiben.
Volle Pulle. Darauf hoffen, dass es geht. Auch wenn wir nirgends
hingehen können. Schreiben wie das Abendlicht, das Abgründe
in allen Farben aufreißt. Ein Spektrum von violett bis phosphorgrün.
Ein Licht fällt auf die Wörter, die hier stehen. Ich gehe
mit einem unsichtbaren Hund in die Berge hinauf und schreibe ein Gedicht.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann

[Flere og flere]

dinamarquês | Morten Søndergaard

Flere og flere danskere kommer i arbejde
flere og flere danskere bliver millionærer
flere og flere danskere får børn med dannebrogsformede modermærker
flere og flere danskere udtrykker bekymring for miljøet
flere og flere danskere oplever en følelse af utilstrækkelighed
flere og flere danskere besøger Wien i bil
flere og flere danskere laver små lyde med munden
flere og flere danskere spiser også æblernes kernehuse
flere og flere danskere begår selvmord
flere og flere danskere googler deres eget navn
flere og flere danskere fødes venstrehåndede
flere og flere danskere går til poesioplæsninger
flere og flere danskere lider af vinterdepression og standser op i
          trafikken og ved ingenting
flere og flere danskere taler tysk
flere og flere danskere spiller poker
flere og flere danskere føler sig ikke længere som danskere
flere og flere danskere får lavet deres tænder af tandlæger
          syd for grænsen
flere og flere danskere slikker spejlene på offentlige toiletter
flere og flere danskere betegner sig selv som lykkelige
flere og flere danskere kører rundt på landet om natten og laver forsøg
          med køernes øjne
flere og flere danskere kan li at bevæge sig på en ekstrem langsom
          måde når de er alene.

© Morten Søndergaard
from: unveröffentlichtem Manuskript / unpublished
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[immer mehr]

alemão

immer mehr Dänen bekommen Arbeit
immer mehr Dänen werden Millionäre
immer mehr Dänen bekommen Kinder mit Muttermalen
          in Form einer dänischen Flagge
immer mehr Dänen drücken Sorge um die Umwelt aus
immer mehr Dänen erleben ein Gefühl der Unattraktivität
immer mehr Dänen besuchen Wien mit dem Auto
immer mehr Dänen machen mit dem Mund kleine Geräusche
immer mehr Dänen essen auch das Kerngehäuse der Äpfel
immer mehr Dänen begehen Selbstmord
immer mehr Dänen googeln ihren eigenen Namen
immer mehr Dänen werden linkshändig geboren
immer mehr Dänen gehen zu Poesielesungen
immer mehr Dänen leiden an einer Winterdepression und bleiben
          im Verkehr und bei Nichtigkeiten stehen
immer mehr Dänen sprechen Deutsch
immer mehr Dänen spielen Poker
immer mehr Dänen fühlen sich nicht mehr als Dänen
immer mehr Dänen lassen sich ihre Zähne von Zahnärzten
          südlich der Grenze machen
immer mehr Dänen lecken die Spiegel in öffentlichen Toiletten ab
immer mehr Dänen bezeichnen sich selbst als glücklich
immer mehr Dänen fahren nachts übers Land und machen Versuche
          mit den Augen der Kühe
immer mehr Dänen mögen es, sich auf extrem langsame Weise zu bewegen,
          wenn sie allein sind

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann

DE FORELSKEDE

dinamarquês | Morten Søndergaard

Jeg vågner i et land hvor de forelskede har taget magten. Der er indført love som proklamerer at ingen længere er nødsaget til at flytte blikket og at orgasmer ikke behøver at holde op. Roser fungerer som betalingsmidler, de gale bliver tilbedt som guder og guderne anset for gale. Postvæsnet er genindført og ordene „du“ og „jeg“ er synonymer. Efter revolutionen
bliver det bestemt at de ulykkeligt forelskede skal fjernes af hensyn til de lykkeligt forelskedes sikkerhed. Da de finder frem til mig, overgiver jeg mig med det samme. Bødlen er en kvinde, og det går hurtigt. Det er vinter, og jeg har ikke mødt dig endnu.

© Morten Søndergaard
from: At holde havet tilbage med en kost
Copenhagen: Borgens Forlag, 2004
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

DIE VERLIEBTEN

alemão

Ich erwache in einem Land, in dem die Verliebten die Macht übernommen haben. Es wurden Gesetze erlassen, die proklamieren, dass niemand mehr genötigt ist, den Blick abzuwenden, oder dass Orgasmen aufhören müssen. Rosen dienen als Zahlungsmittel, die Verrückten werden vergöttert und die Götter als verrückt betrachtet. Das Postwesen wurde wieder eingeführt, und die Wörter ”du” und ”ich” sind Synonyme. Nach der Revolution wird bestimmt, dass die unglücklich Verliebten aus Rücksicht auf die Sicherheit der glücklich Verliebten entfernt werden sollen. Als sie mich finden, ergebe ich mich sofort. Der Scharfrichter ist eine Frau, und es geht schnell. Es ist Winter, und ich habe dich noch nicht getroffen.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann

[Jeg sætter mig]

dinamarquês | Morten Søndergaard

Jeg sætter mig i forundringsstolen,
den forvandler sig til katapult:
               mælkevejen hvæser på min tunge.
Der er ingen udvej mulig,
jeg ved det meste sker
               i mellemrummet
jeg findes stadigt tydeligere
på en hvid og klar baggrund, 
snekimære, solskyggens undren
               når den falder fremad i et øde landskab.
Fra danserens vansirede ansigt
pumpes hvid røg ud over papiret,
               og lette jagerfly står klar
i hver af ordenes hangarer,
præpositionerne ligger som magneter
i mørkets væske, tæt trafik på tungens startbane,
alt stof passerer gennem stjernernes munde
               og leves langsomt og omhyggeligt fremad,
hjernens vildt oplyste terminal
af synapser og dendritter
former nu et knivskarpt luftfoto af en vrede
               der ikke er til at skelne fra verden.

© Morten Søndergaard
from: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[Ich setze mich]

alemão

Ich setze mich in den Verwunderungsstuhl,
er verwandelt sich in ein Katapult:
               Die Milchstraße zischt auf meiner Zunge.
Es gibt keinen Ausweg;
ich weiß, das meiste geschieht
               im Zwischenraum,
mich gibt es immer deutlicher
auf einem weißen und klaren Hintergrund,
Schnee-Chimäre, Staunen des Sonnenschattens,
               wenn er vorwärts in eine öde Landschaft fällt.
Aus dem entstellten Gesicht des Tänzers
wird weißer Rauch über das Papier gepumpt,
               und leichte Jagdflugzeuge stehen im Hangar eines jeden Worts bereit,
die Präpositionen liegen wie Magnetnadeln in einer klaren Flüssigkeit,
dichter Verkehr auf der Startbahn der Zunge,
alles Stoffliche läuft durch die Münder der Sterne
               und wird langsam und sorgfältig vorwärts gelebt.
Das erleuchtete Terminal des Gehirns aus Synapsen und Dendriten
formt jetzt ein messerscharfes Luftbild eines Zorns,
               der von der Welt nicht unterschieden werden kann.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007

[I det inderste]

dinamarquês | Morten Søndergaard

I det inderste af mine tanker
bakser bedøvede hænder
               kister ind i en vertikal nat,
et apparat måler angstens styrke,
               følger den hvide
stigende lysviltre kraft
løbe gennem blodkar i lungerne,
               helt ind til
mareridtets salte smag,
sådan går jeg fremad
som en fuld
               med et åndssvagt lykkeligt smil i fjæset,
det er
               ordenes små absencer,
deres indhold
               foldet ud til solstrålesmerte.

© Morten Søndergaard
from: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[Im Innersten]

alemão

Im Innersten meiner Gedanken
schleppen betäubte Hände
               Särge in eine vertikale Nacht,
ein Apparat mißt die Stärke der Angst,
               folgt der weißen
steigenden hellausgelassenen Kraft
durch Blutgefäße in die Lungen,
               ganz hinein in
den salzigen Geschmack der Alpträume,
so gehe ich weiter
wie ein Betrunkener
               mit einem schwachsinnig glücklichen Lächeln im Gesicht,
es sind
               die kleinen Absencen der Worte,
ihr Inhalt
               entfaltet zu sonnigem Schmerz.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007

[Et stort dyrs]

dinamarquês | Morten Søndergaard

Et stort dyrs åndedrag, vær ikke bange mere
               du må godt komme hen til mig
varme mig eller give mig noget at spise,
               en kaktus er sprunget ud i løbet af natten
med gule og røde kødædende blomster,
               lad os elske igen men langsommere denne gang
så grusomheden mister sin betydning,
               en helikopter er styrtet ned i min hjerne
der ligger den med hvirvlende rotorblade
               og klipper mine tanker i stykker.

© Morten Søndergaard
from: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[Atemzug eines großen Tieres]

alemão

Atemzug eines großen Tieres, hab keine Angst mehr,
               du darfst gerne zu mir kommen,
mich wärmen oder mir etwas zu essen geben,
               ein Kaktus ist im Laufe der Nacht aufgeblüht
mit gelben und roten fleischfressenden Blüten,
               laß uns wieder Liebe machen, doch dieses Mal langsamer,
damit die Grausamkeit ihre Bedeutung verliert,
               ein Hubschrauber ist in mein Gehirn gestürzt,
dort liegt er mit wirbelnden Rotorblättern
               und zerstückelt meine Gedanken.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007

[Du siger]

dinamarquês | Morten Søndergaard

Du siger
               at bier dør sovende,
men de
               styrter til jorden
ramt af en
               hjerneblødning,
der er formodentlig honning
               inde i væggen
og de kommer tilbage
               år efter år.

© Morten Søndergaard
from: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[Du sagst]

alemão

Du sagst,
       Bienen sterben im Schlaf,
doch sie stürzen auf die Erde,
       getroffen von einer
Gehirnblutung,
       es gibt
vermutlich Honig
       in der Wand,
und sie kommen wieder,
       Jahr für Jahr.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007

BEGYNDELSE

dinamarquês | Morten Søndergaard

En krydderhave i sol,
               en sommer, bagest i haven
og min farmor mellem kartofler,
gulerødder og pastinakker,
hvor gammel er du farmor,
               din hud er rynket,
ikke glat og spændstig som kartoflerne i jorden,
               eller lyden af kartoflerne
når du smider dem ned i spanden
og skrubber dem rene med en kost på gårdspladsen, 
for vandet løber ud af spanden og ned i gruset,
ned mellem de gule og hvide sten,
               som jeg kommer i munden,
kølige sten imod tændernes inderside,
jeg kender deres form og smag,
og kartoflerne i den store aluminiumsgryde
               med dild og salt og smør,
og vi kommer varme og forpustede ind
og vi sætter os på bænken,
               vi var i færd med noget,
noget vi ikke vidste hvad var,
noget der bragte os steder hen
               der ikke var til at forudset,
noget der traf os med enorm styrke,
               en indlysende hemmelighed der udslettede os,
fordi vi et øjeblik var uopmærksomme,
               din hud er gul og voksagtig, farmor,
de synger dig ud og lukker låget
med små forsølvede skruer,
               du skal ned i jorden
til kartoflerne.

© Morten Søndergaard
from: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

ANFANG

alemão

Ein Gemüsegarten, in der Sonne,
               ein Sommer, ganz hinten im Garten,
und meine Großmutter zwischen Kartoffeln,
Mohrrüben und Pastinaken,
wie alt bist du, Großmutter,
               deine Haut ist runzlig,
nicht glatt und fest wie die Kartoffeln in der Erde,
               oder der Klang der Kartoffeln,
wenn du sie in den Eimer wirfst
und sie auf dem Hof mit einer Bürste schrubbst,
das Wasser läuft aus dem Eimer in den Kies,
zwischen gelbe und weiße Steine,
               die ich in den Mund nehme,
kühle Steine gegen die Innenseite der Zähne,
ich kenne deren Form und Geschmack,
und die Kartoffeln in dem großen Aluminiumtopf
               mit Dill und Salz und Butter,
und wir kommen erhitzt und außer Atem herein,
wir setzen uns auf die Bank,
               wir machten gerade etwas,
etwas, von dem wir nicht wußten, was es war,
etwas, was uns an Orte brachte,
               die nicht vorhersehbar waren,
etwas, was uns mit enormer Kraft traf,
ein einleuchtendes Geheimnis, das uns auslöschte,
weil wir einen Augenblick unaufmerksam waren,
               deine Haut ist gelb und wächsern, Großmutter,
sie singen dich hinaus und schließen den Deckel
mit kleinen versilberten Schrauben,
               du sollst in die Erde
zu den Kartoffeln.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007