Henning Vangsgaard

dinamarquês

Umbruch

Getrabt, mit grünen Hufen, kam,
über den buckligen Moränenrücken,
das Wetter. Und das Wetter,
das andere, in der Erde, rief,
dem Wetter, dem ersten, zu:
Frühling!

Die Bergmänner verwandelten sich
zu Wegerich. Der Brennesselbusch,
im Schatten der alten Gärtnerei,
keiner wird es glauben, ist
mein Vater.

Während man noch in der Zeitung
von Veränderungen liest,
schlagen die Regenschirme Wurzeln
im Autobus. In den Kellern
fällt Schnee, und das Unkraut,
hört man, fordert, wie die Asseln,
Gerechtigkeit.

© Mirko Bonné
Extraído de: Langrenus. Gedichte
Hamburg: Rospo, 1994
Produção de áudio: 2001 M. Mechner, literaturWERKstatt berlin

Brydningstid

I trav kom, på grønne hove,
over den puklede moræneryg,
vejret. Og vejret,
det andet, det nede i jorden, råbte
til vejret, det første:
Forår!

Bjergmændene forvandlede sig
til vejbred. Brændenældebusken,
i skyggen af det gamle gartneri,
ingen vil tro det, er
min far.

Mens man endnu læser
om forandringer i avisen,
slår paraplyerne rødder
i rutebilen. I kældrene
falder sne, og ukrudtet,
hører man, kræver, ligesom
bænkebiderne, retfærdighed.

Oversat af Henning Vangsgaard