Mette Moestrup
SKAM
SKAM
Vi talte om ydmygelse på vej ned fra klippen,
som var uforsonligt stejl. Du sagde, man ikke kan hele, kun dele
et værdighedstab. Jeg sagde, man må prøve at bære den fælles udsathed
uden at udgrænse nogen. Eller noget i den retning. Åh,
som man kan gå og småfilosofere i sådan et klippelandskab, blive slået
af storslåethed. På vej ned, ned, ned.
Ned i sin egen vold som en mand, der hutler sig gennem stor sorg.
Når du spytter på mig, bliver jeg et sygt dyr.
Skuler fra hulen. Slikker skam.
Slikker mere skam. Men hvilket hi!
Pur vodka drypper fra drypsten. Et zebraføl flimrer.
Ubøjelige småord ler.