Annelies van Hees 
Translator

on Lyrikline: 8 poems translated

from: danois to: néerlandais

Original

Translation

HUN ER VRED på sin tolk

danois | Maja Lee Langvad

HUN ER VRED på sin tolk, fordi hun ikke vil fortælle hende, hvad
hendes biologiske familie snakker om. Hun må lade, som om hun
er bange for, at den ene af hendes biologiske forældre er alvorligt
syg, for at få Kyong Hee til at fortælle, hvad det er, de snakker om.

Hun er vred over at få at vide, at hendes biologiske familie snakker
om en ferie, de skal på, hvor hun ikke kan komme med, fordi hendes
storesøstre ikke har fortalt deres mænd om hende.

Hun er vred på sine storesøstre, fordi de ikke har fortalt deres mænd
om hende. Hun kan ikke lade være med at tage det personligt,
selvom hun godt ved, at det ikke er hende, de skammer sig over,
men deres forældre, der afgav hende til adoption.

Hun er vred på sine søstre, fordi de har besluttet sig for aldrig at
fortælle deres mænd om hende.
Hun er vred på sine biologiske forældre, fordi de accepterer hendes
søstres beslutning.

Hun er vred på sin biologiske mor, fordi hun har sagt til hende, at
det er hende, der må ofre sig, da hun kun er én mod hendes søstre,
som er fire.

Hun er vred på sig selv over ikke at ofre sig for sin biologiske familie.

Hun er vred på sin biologiske familie over ikke at ofre sig for hende.

Hun er vred på sig selv over ikke at have formuleret det som et krav
over for sine søstre. I stedet for at lade det være op til dem, hvorvidt
de skulle fortælle deres mænd om hende eller ej, skulle hun have
krævet af dem, at de fortalte deres mænd om hende. Det ville være i
overensstemmelse med koreansk kultur, tænker hun, hvis hun havde
formuleret det som et krav.

Hun er vred på den koreanske kultur.

Hun er vred på den amerikanske kultur.

Hun er vred over, at det meste af verden er blevet amerikaniseret.

Hun er vred over, at Sydkorea er blevet amerikaniseret. Hun
har svært ved at forestille sig, at der findes et land, som USa har
påvirket mere end Sydkorea.

Hun er vred på USa.

Hun er vred på sin biologiske far over at hylde USA. Hun ved godt,
at han tilhører en anden generation end hende, en generation,
der betragter de amerikanske soldater, der tjente i Koreakrigen,
som helte, men ikke desto mindre må hun krumme tæer, når han
hylder USa. Det er det samme med koreansk adopterede i USa,
siger Andrew, da hun fortæller ham, at hendes far kan finde på at
sige “USa no. 1”. De, som tilhører den ældre generation af koreansk
adopterede i USa, er taknemmelige over at være blevet adopteret,
hvorimod han, som tilhører den yngre generation af koreansk
adopterede i USa, kæder transnational adoption fra Sydkorea
sammen med amerikansk imperialisme.

Hun er vred over amerikansk imperialisme.

Hun er vred over imperialisme.

Hun er vred over eurocentrisme.

Hun er vred over kolonialisme.

Hun er vred over, at transnational adoption er en moderne form for
kolonialisme.

Hun er vred på sig selv over, at hun betragter transnational adoption
som en moderne form for kolonialisme. Det kan godt være, at det
i langt de fleste tilfælde er børn af farvede forældre, som er blevet
adopteret af hvide vesterlændinge, men derfra og så til at sige, at
transnational adoption er en moderne form for kolonialisme, er der
alligevel et stykke vej.

Hun er vred på sig selv over, at hun ikke betragter transnational
adoption som en moderne form for kolonialisme. Transnational
adoption hviler på en kolonial fortid, om man vil det eller ej. Det er
ud fra samme overbevisning, man adopterer, som den europæerne
var styret af, da de koloniserede store dele af verden i det 16.
århundrede. Dengang mente europæerne at vide, hvad der var
bedst for den indfødte befolkning, i dag mener man at vide, hvad
der er bedst for børn født i ikke-vestlige lande.*

Hun er vred på dem, der mener at vide, hvad der er bedst for børn
født i ikke-vestlige lande.

Hun er vred på sin adoptivmor, fordi hun mente at vide, hvad
der var bedst for hende. Hvordan kan hun andet end betragte sin
adoptivmor som en kolonisator? Hun bryder sig ikke længere om at
følges nogen steder hen med sin adoptivmor, når hun er i Danmark.
At gå ved siden af sin adoptivmor er kun med til at understrege,
at hun er blevet koloniseret. Når de går sammen på gaden, er det
tydeligt for alle og enhver, at de er en adoptivfamilie. Magtforholdet
er ikke til at tage fejl af.

Hun er vred på sig selv over at betragte sin adoptivmor som en
kolonisator.

Hun er vred på sig selv over at betragte sig selv som en, der er blevet
koloniseret.

Hun er vred over at være blevet koloniseret. Det kan godt være, at
hun har haft bedre uddannelsesmuligheder i Danmark, end hun
ville have fået, hvis hun var vokset op i Sydkorea, men til gengæld
ville hun ikke være blevet koloniseret. Ikke sådan at forstå, at hun
hellere ville være vokset op i Sydkorea, det er i det hele taget spild
af tid at gå og ærgre sig over, at man ikke voksede op i et andet
land, men det er mere for at sige, at man betaler en høj pris som
koreansk adopteret. I sit oplæg “Hvad er dansk racisme?” skriver
litterat og idéhistoriker Kim Su Rasmussen: “Den psykologiske og
eksistentielle effekt er, at den koloniserede kommer til at betragte
sig selv som ‘anden’. Denne erfaring af sig selv som ‘anden’, hvor
den koloniserede både ser sig selv og erfarer sig selv sådan som
kolonimagten opfatter den koloniserede, beskriver Fanon** som en
‘kulturel fremmedgørelse’.” Kim Su Rasmussen skriver endvidere:
“Den koloniserede er ifølge Fanon konfronteret med valget mellem
en absolut identifikation med kolonimagten, eller omvendt en
fuldstændig afvisning i forsøget på at gennemføre en omfattende
proces, der bedst kan beskrives med udtrykket to go native.” Hun
er ærligt talt i tvivl, om det er muligt for hende at go native for
nu at bruge Fanons udtryk. Om det er muligt for hende at blive
koreansk-koreansk, hvad det så end indebærer. Det er ikke sikkert,
at det skal tages så bogstaveligt, siger Andrew, da hun fortæller ham
om begrebet to go native. Det kan være, at det er nok, at du er flyttet
til Sydkorea, siger han.

Hun er vred på dem, der tror, at hun ikke føler sig godt tilpas
i Danmark, siden hun er flyttet til Sydkorea. At være flyttet til
Sydkorea handler for hende om at forstå sin egen historie og
dermed også Sydkoreas historie. Om overhovedet at få adgang til
sin egen historie.

Hun er vred på sig selv over at have troet, at koreansk adopterede,
der flyttede til Sydkorea, ikke følte sig godt tilpas i deres
adoptivland. Der er mange grunde til, at koreansk adopterede
remigrerer, forklarer adoptionsforsker Lene Myong, da de taler
sammen over Skype. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med
deres tilhørsforhold til deres adoptivland. Nogle af de koreansk
adopterede, der er vokset op i USa, og som taler flydende engelsk,
har bedre jobmuligheder i Sydkorea end i USa, siger hun. For
hende er det interessant, hvordan remigrationen gør op med
forestillingen om, at transnational adoption er en bevægelse fra et
land til et andet, det vil sige fra afgiverlandet til modtagerlandet.
Når koreansk adopterede vælger at flytte til Sydkorea, siger hun,
åbner det op for en forståelse af transnational adoption som en
bevægelse, der ikke nødvendigvis er afsluttet, når man ankommer
til sit adoptivland.

Hun er vred over, at hun ikke føler sig godt tilpas i sit adoptivland.

Hun er vred over, at hun ikke føler sig godt tilpas i sit oprindelsesland.
Det vil sige, på nogle måder føler hun sig godt tilpas i
Sydkorea, og på andre måder føler hun sig godt tilpas i Danmark.
Når det gælder naturen, føler hun sig bedre tilpas i Sydkorea
end i Danmark. Det er, som om bjergene passer bedre til hendes
temperament end det flade, danske landskab. I Sydkorea har hun
den samme fornemmelse af at forsvinde i landskabet, som dengang
hun var i Grønland. At forsvinde i noget, som er større end hende
selv.




_________
*Berg, Jacques. ‘Adoption er moderne kolonialisme’. Information, August 2, 2012.
**Frantz Fanon (1925-61) var forfatter, psykiater, revolutionær og politisk teoretiker. Han har bl.a. skrevet bogen Fordømte her på jorden (Les damnés de la terre), hvor han retter en skarp kritik af den europæiske kolonialisme. Hans forfatterskab har været en væsentlig inspirationskilde for nationale befrielsesbevægelser i Afrika, Asien og USA.

© Maja Lee Langvad
from: HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption]
København K: Gladiator, 2014
Audio production: Haus für Poesie, 2023

ZIJ IS BOOS op haar tolk

néerlandais

ZIJ IS BOOS op haar tolk omdat die haar niet wil vertellen wat haar

biologische familie bespreekt. Ze moet net doen alsof ze bang is dat een van

haar biologische ouders ernstig ziek is om Kyong Hee te laten vertellen

waar ze het over hebben.


Zij is boos omdat ze hoort dat haar biologische familie over een vakantie

praat waarop zij niet mee mag omdat haar grote zussen hun man niet over

haar hebben verteld.


Zij is boos op haar grote zussen omdat die hun man niet over haar hebben

verteld. Ze moet het wel persoonlijk opvatten hoewel ze best weet dat zij

zich niet over haar schamen, maar over hun ouders die haar ter adoptie

hebben afgestaan.


Zij is boos op haar zussen omdat ze hebben besloten om hun man nooit

over haar te vertellen.


Zij is boos op haar biologische ouders omdat ze het besluit van haar zussen

accepteren.


Zij is boos op haar biologische moeder omdat die tegen haar heeft gezegd

dat zij zich moest opofferen omdat het één tegen vier is, zij en haar zussen.

Zij is boos op zichzelf omdat zij zich niet opoffert voor haar

biologische familie.


Zij is boos op haar biologische familie omdat die zich niet opoffert voor haar.


Zij is boos op zichzelf omdat ze het niet als eis aan haar zussen heeft

gesteld. In plaats van het aan de zussen over te laten in hoeverre ze hun

man over haar willen vertellen of niet, had ze moeten eisen dat ze hun man

over haar vertelden. Het zou in overeenstemming zijn met de Koreaanse

cultuur denkt ze, als ze het als eis had geformuleerd.


Zij is boos op de Koreaanse cultuur.


Zij is boos op de Amerikaanse cultuur


Zij is boos dat het grootste deel van de wereld geamerikaniseerd is.


Zij is boos omdat Zuid-Korea geamerikaniseerd is. Ze kan zich moeilijk

voorstellen dat er een land bestaat dat meer beïnvloed is door de VS dan

Zuid-Korea.


Zij is boos op de VS.


Zij is boos op haar biologische vader omdat hij heult met de VS.

Zij weet best dat hij van een andere generatie is dan zij, een generatie die

de Amerikaanse soldaten beschouwt als de helden van de Korea oorlog,

maar desalniettemin knijpt ze haar tenen samen als hij de VS prijst.

Hetzelfde is het geval met Koreaanse adoptiekinderen in de VS, zegt

Andrew als zij hem vertelt dat haar vader soms “VS number 1” zegt. De

oudere generatie van Koreaanse adoptiekinderen in de VS zijn dankbaar

voor hun adoptie, terwijl hij die bij de jongere generatie Koreaanse adoptiekinderen

in de VS hoort, transnationale adoptie uit Zuid-Korea associeert

met Amerikaans

imperialisme.


Zij is boos over Amerikaans imperialisme.


Zij is boos over imperialisme.


Zij is boos over eurocentrisme.


Zij is boos over kolonialisme.


Zij is boos dat transnationale adoptie een moderne vorm van kolonialisme is.


Zij is boos op zichzelf omdat zij transnationale adoptie beschouwt

als een moderne vorm van kolonialisme. Het kan best zijn dat het in

de meeste gevallen gaat om kinderen van kleur die door witte westerlingen

zijn geadopteerd, maar dat is toch verre van beweren dat transnationale

adoptie een moderne vorm van kolonialisme is.


Zij is boos op zichzelf omdat zij transnationale adoptie niet beschouwt

als een moderne vorm van kolonialisme. Transnationale adoptie berust op

een koloniaal verleden, of je dat wilt of niet. Er wordt geadopteerd vanuit

dezelfde overtuiging als die de Europeanen aanhingen toen ze in de 16e eeuw


grote delen van de wereld koloniseerden. Toen meenden de Europeanen te

weten wat het beste was voor de oorspronkelijke bevolking, tegenwoordig

menen ze te weten wat het beste is voor kinderen die in niet-westerse

landen worden geboren.


Zij is boos op mensen die menen te weten wat het beste is voor kinderen

die in niet-westerse landen worden geboren.


Zij is boos op haar adoptiemoeder omdat die meende te weten wat het

beste voor haar was. Hoe kan ze iets anders doen dan haar adoptiemoeder

als kolonisator bekijken? Ze wil nergens meer heen met haar adoptiemoeder

als zij in Denemarken is. Naast haar adoptiemoeder lopen onderstreept

alleen maar dat zij gekoloniseerd is. Als ze samen op straat lopen, is het voor

iedereen duidelijk dat het een adoptiefamilie is. De machtsverhouding is

niet mis te verstaan.


Zij is boos op zichzelf omdat zij haar adoptiemoeder als kolonisator

beschouwt.


Zij is boos op zichzelf omdat ze zichzelf als iemand ziet die gekoloniseerd is.


Zij is boos omdat zij gekoloniseerd is. Het kan best zijn dat ze betere

opleidingsmogelijkheden heeft gehad in Denemarken dan ze zou hebben

als ze in Zuid-Korea was opgegroeid, maar ze zou daarentegen niet

gekoloniseerd zijn. Het is niet zo dat ze liever in Zuid-Korea zou zijn

opgegroeid, het is tijdverspilling om je erover te ergeren dat je niet in

een ander land bent opgegroeid, maar het is eerder om te zeggen dat je

een hoge prijs betaalt als Koreaans adoptiekind. In zijn essay “Wat is

Deens racisme?” schrijft de literatuurhistoricus Kim Su Rasmussen:

“het psychologische en existentiële effect is dat de gekoloniseerde

zichzelf gaat beschouwen als ‘anders’. Deze ervaring van jezelf als ‘anders’,

waar de gekoloniseerde zichzelf ziet en ervaart zoals de koloniale macht

de gekoloniseerde opvat, wordt door Fanon beschreven als ‘culturele

vervreemding’.” Kim Su Rasmussen schrijft verder: “Volgens Fanon

wordt de gekoloniseerde geconfronteerd met de keuze tussen een absolute

identificatie met de koloniale macht, of omgekeerd met een volledige

afwijzing in een poging een veelomvattend proces door te voeren dat het

best beschreven kan worden met de uitdrukking to go native.” Eerlijk gezegd

twijfelt zij eraan of het mogelijk voor haar is, om Fanons uitdrukking te

gebruiken, to go native. Of het mogelijk voor haar is om Koreaans-Koreaans

te worden wat dat ook moge zijn. Het is niet zeker dat het zo letterlijk

genomen moet worden, zegt Andrew als zij hem vertelt over het begrip

to go native. Het kan zijn dat het voldoende is dat jij naar Zuid-Korea

bent verhuisd, zegt hij.


Zij is boos op mensen die geloven dat ze zich niet prettig voelde in

Denemarken nu ze naar Zuid-Korea is verhuisd. Naar Zuid-Korea

verhuisd zijn gaat er voor haar over om haar eigen geschiedenis te

begrijpen en daarmee ook de geschiedenis van Zuid-Korea. Over

überhaupt toegang krijgen tot haar eigen geschiedenis.


Zij is boos op zichzelf omdat zij geloofde dat Koreaanse adoptiekinderen

die naar Zuid-Korea zijn verhuisd, zich niet op hun gemak voelden in hun

adoptieland. Er zijn voor Koreaanse adoptiekinderen veel redenen om te

remigreren, vertelt adoptieonderzoeker Lene Myong in het gesprek op

Skype. Dat heeft niet noodzakelijkerwijs iets te maken met de verhouding

tot hun adoptieland. Sommige van de Koreaanse adoptiekinderen die

opgegroeid zijn in de VS en die vloeiend Engels spreken, hebben betere

kansen op de arbeidsmarkt in Zuid-Korea dan in de VS. Voor haar is het

interessant te zien hoe de remigratie een eind maakt aan de voorstelling

dat transnationale adoptie een beweging is van een land naar een ander,

dat wil zeggen van het afstandsland naar het ontvangstland. Als Koreaanse

adoptiekinderen ervoor kiezen om naar Zuid-Korea te verhuizen, zegt zij,

opent dat de weg voor een begrip van transnationale adoptie als een beweging

die niet noodzakelijkerwijs afgesloten is als je in je adoptieland aankomt.


Zij is boos dat ze zich niet prettig voelt in haar adoptieland.


Zij is boos dat ze zich niet prettig voelt in haar land van oorsprong.

Dat wil zeggen, op een bepaalde manier voelt ze zich prettig in Zuid-Korea,

en op een andere manier voelt ze zich prettig in Denemarken. Als het over

de natuur gaat, voelt ze zich beter in Zuid-Korea dan in Denemarken.

Het lijkt wel of de bergen beter bij haar temperament passen dan het

vlakke, Deense landschap. In Zuid-Korea heeft ze hetzelfde gevoel als toen

ze in Groenland was, dat ze in het landschap verdwijnt. Verdwijnen in iets

dat groter is dan zijzelf.


Nederlandse vertaling: Annelies van Hees
From: 'Versopolis Maja Lee Langvad bundel' by Poëziecentrum, Ghent, Belgium.
www.poeziecentrum.be

HUN ER VRED over at være en importvare.

danois | Maja Lee Langvad

Hun er vred over at være en eksportvare.

Hun er vred over, at adoptionsbureauer i såvel afgiver- som modtagerlande tjener penge på transnational adoption.

Hun er vred over at læse i et essay* i Outsiders Within – Writing on Transracial Adoption*, at formidlingen af børn afgivet til transnational adoption indbringer Sydkorea mere end 15 millioner dollars om året.

Hun er vred over, at adoptionsbureauer proaktivt søger efter børn, der kann afgives til adoption. Selvfølgelig skal man hjælpe børn, der befinder sig i en udsat position, men ligefrem at være på udkig efter børn, der kan afgives til adoption, er at gå for langt, synes hun. Hvis man spørger hende, skulle man i højere grad fokusere på at hjælpe forældre til udsatte børn, så man undgår at separere børn fra deres forældre og oprindelige kultur.

Hun er vred over at høre rygter om, at det amerikanske adoptionsbureau Holt International Children’s Services er på udkig efter nye markeder, heri-blandt Nordkorea, hvorfra de kan rekruttere børn, der kan afgives til adoption. Holt International Children’s Services formidler i forvejen adoptioner fra Bulgarien, Kina, Etiopien, Guatemala, Haiti, Indien, Sydkorea, Filippinerne, Rumænien, Thailand, Uganda, Ukraine, USA og Vietnam. Hvis styret i Nordkorea kollapser, vil man også kunne tilføje Nordkorea til listen. Det er vel ikke for meget sagt, at Holt International Children’s Services gerne ser, at styret i Nordkorea kollapser, så de kan få adgang til et nyt, stort marked.**

Hun er vred over, at det i dag mere er et spørgsmål om ”at finde børn til forældre” end om ”at finde forældre til børn”. Det er også derfor, at der er opstået et fænomen som børnehøstere. Adoptionsbureauerne ville ikke behøve at betale nogen for at overtale udsatte forældre til at afgive deres barn til adoption, hvis det ikke var, fordi efterspørgslen på børn er større end udbuddet.

Hun er vred over, at efterspørgslen på børn er større end udbuddet.

___________

*Kim, Jae Ran. ‘Scattered Seeds’. Outsiders Within — Writing on
Transracial Adoption. Jane Jeong Trenka, Julia Chinyere Oparah and
Sun Yung Shin (ed.) South End Press, 2006.
**Hübinette, Tobias. ‘North Korea and adoption’. Korean Quarterly
Winter 2002/2003.

© Maja Lee Langvad
from: HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption]
København K: Gladiator, 2014
Audio production: Haus für Poesie, 2023

ZIJ IS BOOS – Een getuigenis over transnationale adoptie

néerlandais

ZIJ IS BOOS omdat ze een importartikel is.


Zij is boos omdat ze een exportartikel is.


Zij is boos omdat adoptiebureaus in de afstands- en de ontvangstlanden

geld verdienen aan transnationale adoptie.


Zij is boos als ze in een essay leest in ‘Outsiders Within – Writing on

Transnational Adoption’, dat de bemiddeling van kinderen die afgestaan

zijn voor transnationale adoptie Zuid-Korea meer dan vijftien miljoen

dollar per jaar oplevert.


Zij is boos omdat adoptiebureaus proactief op zoek gaan naar kinderen

die afgestaan kunnen worden ter adoptie. Natuurlijk moet je kinderen

helpen die kwetsbaar zijn maar regelrecht op zoek gaan naar kinderen

die afgestaan kunnen worden ter adoptie, dat gaat te ver, vindt zij. Als je

het aan haar zou vragen, zou de aandacht veel meer gericht moeten zijn op

hulp aan ouders van kwetsbare kinderen, zodat je vermijdt om kinderen te

scheiden van hun ouders en van hun oorspronkelijke cultuur.


Zij is boos over geruchten dat het Amerikaanse adoptiebureau Holt

International Children’s Services nieuwe markten zoekt, onder andere

Noord-Korea, om kinderen te rekruteren die ter adoptie kunnen worden

afgestaan. Holt International Children’s Services bemiddelt nu al adopties

uit Bulgarije, China, Ethiopië, Guatemala, Haïti, India, Zuid-Korea, de

Filippijnen, Roemenië, Thailand, Oeganda, Oekraïne, de VS en Vietnam.

Als de regering van Noord-Korea zou vallen, zou je Noord-Korea aan de

lijst kunnen toevoegen. Het is niet teveel gezegd als je beweert dat Holt

International Children’s Services graag de regering in Noord-Korea zou

zien vallen zodat ze toegang tot een grote nieuwe markt kunnen krijgen.


Zij is boos omdat het er tegenwoordig eerder om gaat “kinderen voor

ouders te vinden” dan om “ouders voor kinderen te vinden”. Daardoor

is het fenomeen kinderen oogsten ontstaan. Adoptiebureaus zouden

niemand hoeven te betalen om kwetsbare ouders over te halen kinderen ter

adoptie af te staan als de vraag naar kinderen niet groter was dan het aanbod.


Zij is boos omdat de vraag naar kinderen groter is dan het aanbod.

Nederlandse vertaling: Annelies van Hees
From: 'Versopolis Maja Lee Langvad bundel' by Poëziecentrum, Ghent, Belgium.
www.poeziecentrum.be

Dette er Danskerloven:

danois | Maja Lee Langvad

1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark.
2. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du snakker flydende dansk.
3. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er dansk statsborger.
4. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du bor i Danmark.
5. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du respekterer de danske love.
6. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi dine bedsteforældre tror det.
7. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du hejser Dannebrog i din have.
8. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du kalder nogle for nydanskere.
9. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du vil dø for Danmark.
10.Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk.

© Maja Lee Langvad
from: Find Holger Danske
København K: Borgens Forlag, 2006
Audio production: Haus für Poesie, 2023

Dit is de Denenwet:

néerlandais

1. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je geboren bent in Denemarken.

2. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je vloeiend Deens spreekt.

3. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je Deens staatsburger bent.

4. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je in Denemarken woont.

5. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je de Deense wetten

respecteert.

6. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je grootouders dat denken.

7. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je de Deense vlag in je tuin

hebt staan.

8. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je sommige mensen

nieuwe Denen noemt.

9. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je voor Denemarken

wilt sterven.

10. Je moet niet denken dat je Deen bent omdat je je Deens voelt.

Nederlandse vertaling: Annelies van Hees
From: 'Versopolis Maja Lee Langvad bundel' by Poëziecentrum, Ghent, Belgium.
www.poeziecentrum.be

20 nye spørgsmål til min biologiske mor

danois | Maja Lee Langvad

1.
Ville du ønske, at jeg ikke havde opsøgt dig?

2.
I det tilfælde, at jeg flytter tilbage til Danmark:
a. Vil du blive skuffet?
b. Vil du blive lettet?

3.
Er du skuffet over, at jeg blev bortadopteret til Danmark og ikke til USA,
som du altid har troet?

4.
I det tilfælde, at du ikke havde bortadopteret mig: Hvilke konsekvenser
forestiller du dig da, at det ville have fået for mine søstre, min far og dig?

5.
Elsker du min biologiske far?

6.
Ville du ønske, at du havde bortadopteret en af mine søstre i stedet for
mig? Og hvis ja: Hvem?

7.
Hvis et forældrepar ikke har nogen sønner, er det ifølge traditionel
koreansk tankegang kvindens skyld: Synes du, at skylden er berettiget?

8.
Ser du ned på andre kvinder, der har bortadopteret et barn? Og hvis ja:
Synes du, at folk har ret til at se ned på dig?

9.
Hvis du ikke havde været fattig, dengang du bortadopterede mig: Ville du
da have beholdt mig, selvom jeg ikke var dreng?

10.
Har du fortalt mig sandheden om, hvorfor du bortadopterede mig?

11.
I det tilfælde, at du havde beholdt mig: Ville der da have været råd til, at jeg fik en uddannelse?

12.
Hvilke værdier lægger du størst vægt på:
a. Materielle?
b. Kulturelle?
c. Menneskelige?
d. Åndelige?
e. Andre?

13.
Ser du gerne, at jeg hjælper dig økonomisk? Og hvis ja: Hvilket beløb vil
efter din mening være passende?

14.
Hvordan forestiller du dig vores relation i fremtiden?

15.
I det tilfælde, at jeg fortalte dig, jeg er lesbisk: Ville du da ikke længere se mig?

16.
Tror du nogensinde, at du røber for dine kollegaer, at du har bortadopteret et barn?

17.
Hvis jeg tilfældigvis møder dig sammen med en kollega:
a. Vil du fortælle din kollega, hvem jeg er?
b. Vil du lyve om, hvem jeg er?
c. Vil du lade som om, at du ikke kender mig?

18.
Er der ting, du ikke fortæller mig, fordi der altid er en tolk til stede,
når vi kommunikerer? Og hvis ja: Hvilke ting?

19.
Forventer du, at jeg lærer koreansk?

20.
I det tilfælde, at jeg prioriterer andre ting frem for at lære koreansk
(skrive, rejse mm.): Vil du da kunne forstå min prioritering?

© Maja Lee Langvad
from: Find Holger Danske: Appendix
København: Gladiator, 2014
Audio production: Haus für Poesie, 2023

20 nieuwe vragen aan mijn biologische moeder

néerlandais

1.

Zou je willen dat ik je niet had gezocht?


2.

Voor het geval dat ik terug ga naar Denemarken:

a. Zou je teleurgesteld zijn?

b. Zou je opgelucht zijn?


3.

Ben je teleurgesteld dat ik in Denemarken werd geadopteerd en niet

in de VS zoals jij altijd dacht?


4.

Voor het geval dat je me niet ter adoptie had afgestaan: welke consequenties

denk je dan dat dat zou hebben gehad voor mijn zusjes, mijn vader en

voor jou?


5.

Houd je van mijn biologische vader?


6.

Zou je willen dat je een van mijn zusjes had afgestaan ter adoptie in plaats

van mij? En zo ja: wie?


7.

Als een ouderpaar geen zoons heeft, is dat volgens de traditionele Koreaanse

opvatting de schuld van de vrouw: vind jij dat die schuld terecht is?


8.

Kijk je neer op andere vrouwen die een kind ter adoptie hebben afgestaan?

En zo ja: vind je dat mensen het recht hebben om op jou neer te kijken?


9.

Als je niet arm was geweest toen je me ter adoptie afstond: zou je me

dan hebben gehouden ook al was ik geen jongen?


10.

Heb je me de waarheid verteld over waarom je me afstond ter adoptie?


11.

Voor het geval je me had gehouden: had je dan een opleiding voor me

kunnen bekostigen?


12.

Welke waarden zijn het belangrijkst voor je:

a. materiële?

b. culturele?

c. menselijke?

d. geestelijke?

e. andere?


13.

Wil je graag dat ik je financieel help? En zo ja: welk bedrag zou volgens jou

passend zijn?


14.

Hoe stel je je onze relatie in de toekomst voor?


15.

Voor het geval ik je zou vertellen dat ik lesbisch ben: zou je me dan nog

willen zien?


16.

Geloof je dat je ooit je collega’s zou bekennen dat je een kind ter adoptie

hebt afgestaan?


17.

Als ik je toevallig samen met een collega tegenkom:

a. Zou je je collega vertellen wie ik ben?

b. Zou je liegen over wie ik ben?

c. Zou je doen alsof je me niet kende?


18.

Zijn er dingen die je me niet vertelt omdat er altijd een tolk bij is als

wij communiceren? En zo ja: welke dingen?


19.

Verwacht je dat ik Koreaans leer?


20.

Voor het geval ik andere dingen liever doe dan Koreaans leren

(schrijven, reizen e.d.): Zou je mijn keuze kunnen begrijpen?

Nederlandse vertaling: Annelies van Hees
From: 'Versopolis Maja Lee Langvad bundel' by Poëziecentrum, Ghent, Belgium.
www.poeziecentrum.be

[Flere og flere]

danois | Morten Søndergaard

Flere og flere danskere kommer i arbejde
flere og flere danskere bliver millionærer
flere og flere danskere får børn med dannebrogsformede modermærker
flere og flere danskere udtrykker bekymring for miljøet
flere og flere danskere oplever en følelse af utilstrækkelighed
flere og flere danskere besøger Wien i bil
flere og flere danskere laver små lyde med munden
flere og flere danskere spiser også æblernes kernehuse
flere og flere danskere begår selvmord
flere og flere danskere googler deres eget navn
flere og flere danskere fødes venstrehåndede
flere og flere danskere går til poesioplæsninger
flere og flere danskere lider af vinterdepression og standser op i
          trafikken og ved ingenting
flere og flere danskere taler tysk
flere og flere danskere spiller poker
flere og flere danskere føler sig ikke længere som danskere
flere og flere danskere får lavet deres tænder af tandlæger
          syd for grænsen
flere og flere danskere slikker spejlene på offentlige toiletter
flere og flere danskere betegner sig selv som lykkelige
flere og flere danskere kører rundt på landet om natten og laver forsøg
          med køernes øjne
flere og flere danskere kan li at bevæge sig på en ekstrem langsom
          måde når de er alene.

© Morten Søndergaard
from: unveröffentlichtem Manuskript / unpublished
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

[steeds meer]

néerlandais

steeds meer Denen vinden werk
steeds meer Denen worden miljonair
steeds meer Denen krijgen kinderen met moedervlekken in de vorm
          van de Deense vlag
steeds meer Denen drukken hun bezorgdheid voor het milieu uit
steeds meer Denen beleven een gevoel van tekortschieten
steeds meer Denen bezoeken Wenen per auto
steeds meer Denen maken kleine geluidjes met hun mond
steeds meer Denen eten appels met klokhuis en al
steeds meer Denen plegen zelfmoord
steeds meer Denen googelen hun eigen naam
steeds meer Denen worden linkshandig geboren
steeds meer Denen gaan naar poëzieavonden
steeds meer Denen lijden aan een winterdepressie en blijven in het verkeer stilstaan en
          weten niets
steeds meer Denen spreken Duits
steeds meer Denen spelen poker
steeds meer Denen voelen zich geen Deen meer
steeds meer Denen laten hun tanden door tandartsen ten zuiden
          van de grens doen
steeds meer Denen likken de spiegels in openbare wc´s af
steeds meer Denen noemen zichzelf gelukkig
steeds meer Denen rijden ´s nachts op het platteland rond en doen proeven met
          koeienogen
steeds meer Denen houden ervan zich op extreem langzame wijze te bewegen als ze
          alleen zijn

Translation: Annelies van Hees

25/9 [Klar ?]

danois | Morten Søndergaard

25/9
Klar? Hvert ord er et andet ord.
Hvert sprog et andet sprog. Fra nu af hedder ansigt „sne“.
Man er ven med sine tæer. En sætning der er til at tage og føle
på. Et føl?
Mine hvide heste. Som barn spillede jeg mundharpe
og red ofte ind i solnedgange.
Jeg red. Undskyld: Jeg hed Lucky Luke. Ordenes blegansigter
vender sig mellem birkestammer.
Ansigt burde hedde ansigt.
Skridt for skridt.
Så og så mange skridt. Apostlenes heste.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

25/9 [Paraat?]

néerlandais

25/9
Paraat? Ieder woord is een ander woord.
Iedere taal een andere taal. Van nu af aan heet gezicht ¨sneeuw¨.
Je bent bevriend met je tenen. Een zin die voelbaar
is. Een veulen?
Mijn witte paarden. Als kind speelde ik mondharmonica
en reed vaak de zonsondergang tegemoet.
Ik reed. Sorry: Ik heet Lucky Luke. De bleekgezichten van de woorden
draaien zich om tussen de berkenstammen.
Gezicht moet gezicht heten.
Stap voor stap.
Zoveel stappen. De benenwagen.

Translation: Annelies van Hees

24/9 [Gulvene siger]

danois | Morten Søndergaard

24/9
Gulvene siger: Hej fødder.
Vi går og hedder noget: Kontrapunkt, bristepunkt, smeltepunkt.
Tiden afvikler sit program, den løber, den går, den står
stille:
Kroppen falder fremad i sit ettal, for alting
er skrånende, alting
er blind tillid til gulve, tillid til dig,
jeg går tilbage, skridt
for skridt, jeg sidder på toilettet i min farmors badeværelse,
et gulv af gule,
brune og blå rektangulære kakler, en måde
at falde i staver på, aflange staver af kakkelmateriale,
og der på toilettet i tankerne skære kaklerne fri
og lægge dem tilbage
i gulvet, i nye mønstre,
langt mere tilfredsstillende mønstre, i begyndelsen var
mønsteret,
den gule, brune og blå følelse mod fodsålerne,
tilfældige formuleringer, tilløb til figuration, her og der spor
af en blomst med kronblade, et ansigt, en kakerlak, en kniv
eller en skruetrækker ville kunne det,
brække dem løs, kaklerne, men det er umuligt, fødderne

acceptere alle slags gulve, alle gangbare overflader.
Vi leder efter steder at gå ud fra. Gulvet er et udgangspunkt.
Stedet er den gåendes
faste bopæl. Fornemmelsen for sted. Dette sted: Vi.
Vi lukker luften ud af stedet, som af et badedyr,
og bærer det med os.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

24/9 [De vloeren zeggen]

néerlandais

24/9
De vloeren zeggen: hallo voeten
We lopen iets te heten: Kontrapunt, breekpunt, smeltpunt.
De tijd wikkelt haar programma af, ze rent, ze loopt, ze staat
stil:
Het lichaam valt naar voren in zijn een, want alles
 loopt af, alles
is blind vertrouwen in vloeren, vertrouwen in jou,
ik ga terug, stap voor
stap, ik zit in oma´s badkamer op de wc, een vloer van gele,
bruine en blauwe vierkante tegels, tegels, een manier
om in duigen te vallen, langwerpige duigen van tegelmateriaal,
en daar op de wc in gedachten verzonken de tegels los te snijden
en weer terug op de vloer
te leggen, in nieuwe patronen,
veel bevredigender patronen, in het begin was
het patroon,
het gele, bruine en blauwe gevoel tegen je voetzolen
toevallige formuleringen, aanloop tot figuratie, hier en daar sporen
van een bloem met kroonbladeren, een gezicht, een kakkerlak, een mes
of een schroevendraaier zou het kunnen
ze losbreken, de tegels, maar dat is onmogelijk, de voeten
moeten
alle soorten vloeren accepteren, alle gangbare oppervlakken.
We zoeken naar plekken om vanuit te gaan. De vloer is een uitgangspunt.
De plek is de vaste verblijfplaats
van de voetganger. Gevoel voor plaats. Deze plaats: Wij.
We laten de lucht uit de plaats, als uit een opblaasbeest,
en dragen hem met ons mee.

Translation: Annelies van Hees

23/9 [Natten er ...]

danois | Morten Søndergaard

23/9
Natten er her igen.
Nogen har lukket mig inde i kontroltårnet og smidt nøglerne
væk. Ord beder om landingstilladelse. Kom ind.
Jeg tror på ordenes sammensværgelser bag om ryggen
på syntaksen.
Der er kun at blive ved.
For fuld udblæsning. Håbe på at det går. Selv om vi ingen steder
har at gå hen. Skrive som aftenlyset der river afgrunde
op i alle farver. Et spektrum fra violet til fosforescerende grønt.
Et lys falder på de ord, som står her. Jeg går
op i bjergene med en usynlig hund og skriver et digt.

© Morten Søndergaard
from: Et skridt i den rigtige retning
Copenhagen: Borgens Forlag, 2005
Audio production: Literaturwerkstatt Berlin 2008

23/9 [De nacht...]

néerlandais

23/9
De nacht is weer terug.
Iemand heeft me in de controletoren opgesloten en de sleutels
weggegooid. Woorden verzoeken om toestemming om te mogen landen. Kom binnen.
Ik geloof in de samenzwering van de woorden achter de rug van de
syntaxis om.
Er is alleen maar doorgaan.
Op volle sterkte. Hopen dat het gaat. Ook al kunnen we nergens
heen. Schrijf als het avondlicht dat afgronden
in alle kleuren openscheurt. Een spectrum van paars tot lichtgevend groen.
Er valt licht op de woorden die hier staan. Ik ga
de bergen in met een onzichtbare hond om een gedicht te schrijven.

Translation: Annelies van Hees