23/9
Natten er her igen.
Nogen har lukket mig inde i kontroltårnet og smidt nøglerne
væk. Ord beder om landingstilladelse. Kom ind.
Jeg tror på ordenes sammensværgelser bag om ryggen
på syntaksen.
Der er kun at blive ved.
For fuld udblæsning. Håbe på at det går. Selv om vi ingen steder
har at gå hen. Skrive som aftenlyset der river afgrunde
op i alle farver. Et spektrum fra violet til fosforescerende grønt.
Et lys falder på de ord, som står her. Jeg går
op i bjergene med en usynlig hund og skriver et digt.