BEGYNDELSE

En krydderhave i sol,
               en sommer, bagest i haven
og min farmor mellem kartofler,
gulerødder og pastinakker,
hvor gammel er du farmor,
               din hud er rynket,
ikke glat og spændstig som kartoflerne i jorden,
               eller lyden af kartoflerne
når du smider dem ned i spanden
og skrubber dem rene med en kost på gårdspladsen, 
for vandet løber ud af spanden og ned i gruset,
ned mellem de gule og hvide sten,
               som jeg kommer i munden,
kølige sten imod tændernes inderside,
jeg kender deres form og smag,
og kartoflerne i den store aluminiumsgryde
               med dild og salt og smør,
og vi kommer varme og forpustede ind
og vi sætter os på bænken,
               vi var i færd med noget,
noget vi ikke vidste hvad var,
noget der bragte os steder hen
               der ikke var til at forudset,
noget der traf os med enorm styrke,
               en indlysende hemmelighed der udslettede os,
fordi vi et øjeblik var uopmærksomme,
               din hud er gul og voksagtig, farmor,
de synger dig ud og lukker låget
med små forsølvede skruer,
               du skal ned i jorden
til kartoflerne.

© Morten Søndergaard
De: Bier dør sovende
Copenhagen: Borgens Forlag, 1998
Producción de Audio: Literaturwerkstatt Berlin 2008

ANFANG

Ein Gemüsegarten, in der Sonne,
               ein Sommer, ganz hinten im Garten,
und meine Großmutter zwischen Kartoffeln,
Mohrrüben und Pastinaken,
wie alt bist du, Großmutter,
               deine Haut ist runzlig,
nicht glatt und fest wie die Kartoffeln in der Erde,
               oder der Klang der Kartoffeln,
wenn du sie in den Eimer wirfst
und sie auf dem Hof mit einer Bürste schrubbst,
das Wasser läuft aus dem Eimer in den Kies,
zwischen gelbe und weiße Steine,
               die ich in den Mund nehme,
kühle Steine gegen die Innenseite der Zähne,
ich kenne deren Form und Geschmack,
und die Kartoffeln in dem großen Aluminiumtopf
               mit Dill und Salz und Butter,
und wir kommen erhitzt und außer Atem herein,
wir setzen uns auf die Bank,
               wir machten gerade etwas,
etwas, von dem wir nicht wußten, was es war,
etwas, was uns an Orte brachte,
               die nicht vorhersehbar waren,
etwas, was uns mit enormer Kraft traf,
ein einleuchtendes Geheimnis, das uns auslöschte,
weil wir einen Augenblick unaufmerksam waren,
               deine Haut ist gelb und wächsern, Großmutter,
sie singen dich hinaus und schließen den Deckel
mit kleinen versilberten Schrauben,
               du sollst in die Erde
zu den Kartoffeln.

Aus dem Dänischen von Roland Hoffmann
erschienen in: Bienen sterben im Schlaf
Litteraturverlag roland hoffmann
München 2007