Klaus Anders
alemán
epilog: opp av jorda
den evige tida
som gras på hesa
som garn på spolen
som sirkelen kring
månen, rundt og
rundt
for alt som skjer
har skjedd før
og alt som skjer
skal skje igjen
alt fell i fjorden
himmelen
fjella, lyset
blått i blått
grått i grått
vått i vått
alt i alt
men all
denne steinen
som ein gong
yngla fram
kvar vart
han av
husa har
fått fargar
gule kvite raude
brune grøne blå
og under jorda
ei ny spire
gjennom molda
gjennom molda
mot lyset
mot lyset
De: SIGD. Dikt
Oslo: Tiden Norsk Forlag, 2016
Producción de Audio: Haus für Poesie, 2019
epilog: der erde entspringen
die ewige zeit
wie gras auf dem reuter
wie garn auf der spule
wie der hof um
den mond, rund und
rund
denn alles was geschieht
ist früher geschehen
und alles was geschieht
wird wieder geschehen
alles fällt in den fjord
der himmel
der berg, das licht
blau in blau
grau in grau
nass in nass
alles in alles
doch all
dieser stein
der einst
hervorkam
aus dem
wurde er
die häuser
bekamen farben
gelb, weiß, rot
braun, grün, blau
und unter der erde
ein neuer spross
durch die krume
durch die krume
zum licht
zum licht
In: Sichel. Gedicht. Berlin: Edition Rugerup, 2019