epilog: opp av jorda

den evige tida
som gras på hesa
som garn på spolen
som sirkelen kring
månen, rundt og
rundt

for alt som skjer
har skjedd før

og alt som skjer
skal skje igjen

alt fell i fjorden

himmelen
fjella, lyset
blått i blått
grått i grått
vått i vått
alt i alt

men all
denne steinen
som ein gong
yngla fram
kvar vart
han av

husa har
fått fargar

gule kvite raude
brune grøne blå

og under jorda
ei ny spire

gjennom molda
gjennom molda

mot lyset
mot lyset

© Ruth Lillegraven & Tiden Norsk Forlag
De: SIGD. Dikt
Oslo: Tiden Norsk Forlag, 2016
Producción de Audio: Haus für Poesie, 2019

epilog: der erde entspringen

die ewige zeit
wie gras auf dem reuter
wie garn auf der spule
wie der hof um
den mond, rund und
rund

denn alles was geschieht
ist früher geschehen

und alles was geschieht
wird wieder geschehen

alles fällt in den fjord

der himmel
der berg, das licht
blau in blau
grau in grau
nass in nass
alles in alles

doch all
dieser stein
der einst
hervorkam
aus dem
wurde er

die häuser
bekamen farben

gelb, weiß, rot
braun, grün, blau

und unter der erde
ein neuer spross

durch die krume
durch die krume

zum licht
zum licht

Aus dem Neunorwegischen von Klaus Anders
In: Sichel. Gedicht. Berlin: Edition Rugerup, 2019