Morten Klintø
Tingenes skræk
Tingenes skræk
Rullende torden Øjeblikkelig torden
Apache Søg og ødelæg
Vortesvin Nætter hvor byen er et bål af lys
i alle ruder
Nætter hvor byen er brændt ned
Der kommer barske syn af aber til dig Du erkender
at alfabetet indeholder vanedannende stoffer
At jeg er nået hertil
At foråret er renset aske
At jeg engang angst og glædesstrålende
blev tvunget ud hvor de satte reder op til flagremusene
i nærheden af det gamle pornostudio
hvor jeg holdt om dig
Ude i Treptow gik Carina og jeg
under meget høje plataner gennem
grotesk dimentionerede minder om vold, ned
til vandet talte
om en vildrede jeg ikke vidste
kun var ved at begynde
Vi så ind i et hurtigt svalegab
og en rose duftede
som roser der bliver duftet til
Senere nævnte jeg det sted
hos Marquis de Sade
hvor hostien placeres bag anus
og da solen var gået ned
blev hun og jeg hver især placeret
i senge med Berlins kærtegn i efter vi havde gjort noget
for at tømme badekarret for øl
Og du tog imod mit hysteri
Og jeg glæder mig til du kommer til København
når du forlængst er blevet gift og mor vi skal se
sabotørens gennemskudte frakke
som Paul Celan fortolkede uvidende
Jeg husker igen hvordan det var tidligere det var blevet vinter i det grå
Nordeuropa
og jeg gik alene i din slidte frakke
gik itu som i en blyindfatning
ind i en kirke og hørte Bach
En dunkel formodning spøgte om de der byggede kirken engang
fordi de var trætte af synd
og længtes efter opium og en anstændig hyre
Jeg kan stadig vagt se deres knogler for mig
som de ligger i den grå jord jeg kan se dem
som tålmodige eller utålmodige
mens impulserne skifter i dig
Jeg kunne høre gyldne glimt af trompeter
Jeg havde lagt frakken fra mig på bænken
og sad som en bunke
klirrende og skærrende facetter
der vendtes og drejedes af musikkens vind
Det var en af mine ubehagelige tilstande
som jeg her videregiver Vores håb er
at den i sidste ende var livgivende vi håber det samme
om det forfærdelige du forestillede dig for
hvis vi forestiller os udslettelse
og mængder af grå murbrokker
er det et uhyrligt kaos mørtelsammenføjninger
der er blevet til støv ingenting
der passer sammen eller danner noget
Vi kan forestille os Lübeck den første april
1942, eller Hamborg den tredje august 1943 eller
København eller Esbjerg på nogenlunde
samme tid i vores fantasi Der er en ro
og en enkelhed i denne forestilling
der ligner selvmord eller Jordens Undergang
Men det er et bedrag
Apokalypsen er blot en overgang
og ingen kan unddrage sig sit eftermæle Alting
vokser op på ny og kloden drejer så solen ses