Klaus Rifbjerg

danish

John Irons

english

Udenfor har vinden lagt sig


Den dag jeg frygter mest er når de enkle ting bliver meningsløse.
Jeg ved, det er sket, når fanfaren i »Maden står på bordet« ikke
længere opfattes. Jeg ved, at når serviettens kølighed mod læber-
ne ved »Velbekomme« ikke længere gør indtryk og føles som et
kys, er det forbi. Vi sætter os til bordet, og alt er som altid.
Vi bryder brødet, hælder vin og vand op. Vi taler dæmpet, udenfor
har vinden lagt sig. Jeg rejser mig, og vi tager sammen ud. Vi
vasker op. Vi sætter ting på plads og fejer krummerne af bordet.
Vasen med blomster står nu, hvor den stod. Vi læser. Snart venter
sengen og den lange nat. Jeg slukker og ser efter om dørene er
låst. Om natten vågner jeg og hører vinden, lægger hånden på dit
hår og lytter til dit åndedræt. Falder i søvn igen, drømmer,
vågner. Det er morgen.

© Klaus Rifbjerg & Gyldendal
From: Rifbjergs digte. Udvalgt af Brostrøm
København: Gyldendal , 2001
Audio production: 2005, M.Mechner / Literaturwerkstatt Berlin

Outside the wind has died down


The day I’m most afraid of is when simple things become meaningless. I’ll know it has happened when the fanfare in ‘The food’s on the table’ can no longer be taken in. I’ll know when the coolness of the serviette against the lips at ‘Enjoy your meal’ no longer makes any impression and feels like a kiss that it’s all over. We sit down at the table, and everything is as always. We break bread, pour out wine and water. Speak subduedly, outside the wind has died down. I get up, and we both take things out. We wash up. We put the things back in their places and sweep up the crumbs on the table. The vase with flowers now stands where it stood. We read. Soon bed will be waiting and the long night ahead. I turn out the lights and check that the door is locked. In the night I wake up and can hear the wind, place my hand on your hair and listen to your breathing. Fall asleep again, dream, wake up. It is morning.

Translated by John Irons