Det har regnet udenfor
du går søvnig ud i morgenen og
(på vejen til dasset i haven)
splat
sneglen under din fod

Et mord begået i uopmærksomhed
men det mildner ikke skylden
du ser dig omkring
det er tidligt  ingen vidner
du skubber liget ind i det høje græs
som er tungt af regnens dråber
det vasker dog ikke synden af
mordet er netop så lident
at du ikke kan få det glemt
hele den lange dag