Ulrikka S. Gernes
[SÆRT, SOM DU ER I MINE TANKER]
[SÆRT, SOM DU ER I MINE TANKER]
SÆRT, SOM DU ER I MINE TANKER
for tiden, som du sniger dig ind
gennem spalter, jeg ikke anede
var der. Er der sket noget? Er du o.k.?
Hvorfor stiger du nu op fra dybet,
er der mon andet på færde, i gære,
dernede? Jeg synes ellers, jeg har lært
at holde mig på overfladen, skøjte
eller noget der ligner, og så kigger du
op på mig gennem isen. Er du ikke lidt
bleg, eller er det den dunkle baggrund,
der gør det? Måske er det bare vinklen,
der virker foruroligende, eller fordi
din mund åbner sig og lukker sig,
som en fisks, og det er umuligt at høre,
hvad du siger, hvis du ellers siger
noget, men dine læber ... og af alle
de første kys, jeg har fået, er det kun
dit, jeg husker; suget, synket, forsvindingen
og alt det, der med ét
ikke længere fandtes.
