Morten Klintø
Jeg ligner ikke dig
Jeg ligner ikke dig
Jeg ligner ikke dig
men dig! Du bliver ældre og hæver
og ligner dej og hævder
at alle skal skrive min gravskrift
Men vær nu lidt mindre selvoptaget
Se op, på hvad der sker i verden
Ude i haven styrtede en regnorm
ned i jorden med en mindre hjerneblødning
og undslap således hele tretten solsorte
midt i al den glinsende fugt som var det en erotisk thriller
I det hele taget
bliver smukke ting mere og mere nødvendige
Hjernekoral, sprængt med dynamit
En sjælden tropefugl
klemt ned i et paprør og sendt
til os med luftpost for efterhånden
blev det kedeligt med de hjemlige fugle
Man må acceptere
at nogle gange går det altså galt
Katten har spist fuglen
Den smagte dejligt