Peter Wessel
dänisch
A Dunánál
Talán Budapest ég. Tal vez se iluminaron
de poniente las calles. Perhaps the crats who freed her
now besiege her with colour, b'rebbiegħa dejjem ġdida...
Ah, дорогой товарищ ! Vigyázz - egy, kettő, három,
Semmi. Mennyi? Jobb áron: peasant blood by the gallon,
húzni, tolni, öffnen, schliessen, west to east and back, ida
y vuelta, cual muelle en manos de un niño fratricida…
És a Duna csak folyt, like the river of Charon.
O tempora, o mores! La ciudad de las flores
vendió su alma al dólar, her charm for neon furniture;
thus I, tourist of tongues, catador de amores,
bête en quête de beauté, verssorok őrült koldusa,
minn tarf il-pont imkisser inbul biex nara ddub
my tingling western shame in the kidney-brown Danube.
Aus: Mużajk. An Exploration in Multilingual Verse
Edizzjoni Skarta, 2008
Audioproduktion: Literaturwerkstatt Berlin 2009
Ved Donaus Bred
Måske brænder Budapest. Måske er det aftenlysets glød
som oplyser gaderne. Måske er det de liberale markedskræfter
som frigjorte hende, der nu belejrer hende med farver,
med en et evigt forår. Åh, kære kammerat! Giv akt – en, to, tre,
Intet. Hvor meget? Billigere: bondeblod i litervis,
træk, skub, åben, luk, fra vest til øst og tilbage igen,
som en fjeder i hånden på en lille ond Cain...
Og Donau flød videre som en Karon’s flod.
Ak, hvilke tider, hvilke skikke! Blomsterbyen
har solgt sin sjæl til kapitalen, givet sin charme i bytte for neon møblering,
og jeg, turist i fremmede tunger, hedonist,
uhyre på jagt efter skønhed, gal tigger efter verselinier,
jeg stiller mig for enden af ruinen af en bro
og pisser med et lille gys min velfærds skam i Donaus nyrebrune vand.