Morten Klintø
Snefygning. Stynede popler. Mørke.
Snefygning. Stynede popler. Mørke.
Snefygning. Stynede popler. Mørke.
Gin med lemon i store rødvinsglas
i dine forældres villa en times tid før
En sjov og fatal, groft kvindelig
katteknurren, overdrevent høj fra gearkassen
inde i dig. Du er en bil. Hvilken?
Eva Brauns Mercedes 540 K, 1938, hvid, jeg elsker dig
som var du en nertzpels der dækker alle frysende, i 1999
blev 514 mennesker trafikdræbt i Danmark
Når livet slutter er de efterladtes hoveder
som højspændingsmaster
bundet sammen af erindringens heftige strøm
i de ledninger vi skred ud under
Hvor langt er der til en telefon?
Heller ikke dette blev
det vellykkede dobbelte selvmord
Intet blev berøvet den rytmisk varme verden
men noget forsvandt i de to kolde
vi hver især lever videre i; spastiskt