Thomas Boberg
Drømmebog
Drømmebog
Forbi bænkenes bylter
og hullerne i jorden arbejderne gik fra
skoen på avisens våde
overskrift
forbi den knuste lampe
forbi alteret i stenbunkens niche
moder til den myrdede
oplyst af kærter
langs floden
svinenes grynten i mørket
den lukkede butik
spillehallens rallen
over asfaltens glimten
i lygteregn
og det åbne vindue
der sender en stønnen
løfter ensomheden hos den gående
til det uopnåeliges højder
under broen og ind i viadukten
et ganske svagt lys
blafrer i udgangen får hjertet
til at slå så højt
at han selv farer sammen
i mimosernes kreds
og en død due
puffes han videre
til dette øjebliks virkelighed
tæller mod trappen
og døren
bag hvilken han sidder
og skriver sig ned i drømmebogen