Klaus Rifbjerg
Det svævende træ
Det svævende træ
De fleste træer
gror i jorden
men mit træ
gror i tredie sals højde
og forleden sagde min nabo
at det burde fældes.
Måske gror det i jorden
længere nede
men for mig gror
det mest derude
foran vinduet
i tredie sals højde.
Længe alt for længe
stod det nøgent
og jeg tænkte at
det måske aldrig
sprang ud men en dag
var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper
en slags skinnende
erektiv svimmelhed
der svævede
uden for mit vindue.
Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig
et spirende saftspændt grenværk
luftmycelium og ilt
sprang ud alle vegne
jeg åndede!
Naboen mente
træet tog for meget lys.
Når han så på det
så han ikke
at det lyste!
Øksen ligger ved træets
fod
på asfalten
de få steder træer gror
i deres ydmyge huller
i byen.
Svævende derude mit
åndedræt
og i tredie sals højde
min grønne sjæl
udødelig og kampberedt
trodsende alle naturlove
i naturens og vækstens hellige
navn.
Lad der blive lys!