Herren gjorde hul i himlene
og lod vandet strømme nej
vandene.

Det griber om sig de
griber for med
allehånde hænder
i vildrede.

De vil ikke falde.

            Jeg vil ikke falde
            i det hul jeg vil
            ikke falde i det
            hul jeg vil ikke
falde i det hul.

            Jeg vil ikke det er skammens
            munde der taler de siger jeg skammer
            mig stadigvæk mere over ting jeg har
            gjort forkert end over dem
            jeg ikke har gjort men

Hvor kan du! Skam dig
menneske.

            det skyldes bare alderen som
            alderen vokser vokser også
            tiden og hæver sig månen og
            det ugjorte i omfang.
            Langsomt. Jeg
            vil ikke.

Sig månen hæver sig
kinden vender
sig hånden
sænker?
Langsomt.
          
  Hold hånden
              under mig på
              mine knæ
              drømmer jeg.

Du kan skamme du
kan lade være du
vil dø i din sø
i din rede.

                   Vi kan sejle vores egen sø. Det er der
                   flere der kan og hvor er den så om
                   vi må spørge?

Den kommer nu: menneskehavet
er menneskehavets største fjende.
Menneskehavet slår mod klippen.

                   Vi vander hver vor egen
                   blomst vi græder hver i sin
                   tallerken vi synger hver
                   med sit næb vi forstår det
                   ikke. Vi har ikke noget
                   til fælles. Vi er ikke
                   i samme sø vi vil ikke
                   med samme båd vi
                   har hver vores egen
                   og den hedder mig
                   mig og mig.

                   (Hvis vi sejler
                   i vor båd over
                   søen snarere
                   end går på vandet
                   skyldes det blot
                   vor ydmyghed).
                  
                   Der er ikke plads
                   til alle. Vi har
                   hver vores skuffer.
                
                            Hvor skuffende ...

Klap i! Luk
skuffen! Lad
tæppet falde ned
over hinanden.

Der er ikke
den skuffe i brystet den
er låst.

Det eneste hul der er stort
nok til dem alle er det
de ikke vil falde i

og

det eneste der er
stort nok til at fylde
hele landskabet
er illusioner
og løgne og
syndfloder
måske.

Man har tabt
nøglen.

                     Der er ikke plads
                     i vores skuffer
                     til dem

                     og

                     her er ingen adgang uden
                     at kaste sig i havet
                     først.

Lad vandet løbe ned
over din krop lad
tungen løbe ned over
dit vand luk munden
hold vejret træk
gardinerne for.

Havet er ikke sødt. Havet er et massesymbol. Det er noget, man enten be-
sejler eller opsluges i. Man kan sejle på havet, hvis man er smart. Kun en
tåbe frygter ikke havet. Kun en idiot frygter ikke tåben.

Bølgen blå bølgen
sort. Menneskehavet
slår mod mennesket.