Ursula Andkjær Olsen
Gentagelser 5
Gentagelser 5
Die Zeit, die ist ein sonderbar’ Ding. En sælsom ting, ja, for alle vil gerne have den og ophæve den på samme tid, og kan man det? Og man prøver med fitness, ecstasy, uhæmmet vækst i kapitalen, 5. gear, rynkecreme, powershopping og forskellige andre ting, der også begynder med power. Og man laver roser af sølv og af rustfrit stål. Men så kan de ikke slibes, og deres duft sløves med tiden. Og man kan bruge al sin tid på at bekæmpe tiden, og det virker bagvendt, og det bliver bare til sikken voldsom trængsel og alarm. Så får de alle sammen feber, de ved ikke, hvis feber det er de har, og det er også lige meget, bare de har den. Feberen er at glemme, hvem man er, og svæve under loftet som en flue, oven i købet måske selv om lampen er slukket, det er det vigtige, og Doktoren spørger: Hvor længe klinger ekkoet i Deres hjerne? Det er flere dage siden det begyndte, men er det vigtigt for diagnosen? Og han spørger: Er Deres snot gult eller grønt eller hvidt? Og de ved alt om det, de blander det, og de flyver på tæpper, der er vævet af hinandens arme og ben. Sådan kan det gå, men sjældent i lang tid ad gangen. Så falder man ned, og man har kun sine egne arme og ben, og der er hver ting til sin tid. Men man kan, og man bliver ved, og man starter forfra hver gang, men det er det smukke, og ellers var der ikke brug for Gud eller kærligheden eller honningkage.
