Morten Søndergaard
Ta pesem je dosegljiva v teh jezikih:
[Im Innersten] (Nemščina)
[In my innermost] (Angleščina)
[I det inderste]
I det inderste af mine tanker
bakser bedøvede hænder
kister ind i en vertikal nat,
et apparat måler angstens styrke,
følger den hvide
stigende lysviltre kraft
løbe gennem blodkar i lungerne,
helt ind til
mareridtets salte smag,
sådan går jeg fremad
som en fuld
med et åndssvagt lykkeligt smil i fjæset,
det er
ordenes små absencer,
deres indhold
foldet ud til solstrålesmerte.



