På gaden.

På gaden. Der skrives på gaden
gennem gaden som blodplader
og stoffer skriver sig vej gennem årer
Gennem år. Der skrives videre
Og der læses. Der læsses
en ofte noget for tung last
på rygge der krummer sig halvekstatisk
over albuer og knæ presset ned
i madrasser mens folk som jeg
støder lemmet ind. Der stønnes
næsten uhørligt når nogen igen
prøver at fortælle os hvordan vi skal leve
fra et uvirkeligt sted hvor de selv
lider af grimme, skjulte forstyrrelser
Der håbes mens der skrives. Der kikkes
og håbes og betragtes og ses, der føles
et eller andet som måske
en dag bliver til et sted vi kan være