Tvivlerens remse

Det er den tørhed som rammer mig
Det er røgen i lokalet når pigerne er gået hjem
Det er skolerne efter solen
Det er et vejkryds der jager sin saks rundt i livet
Det er den her tikken der borer sig ind hjertet
Det er en meget lang tynd næsten usynlig orm
og en haspe der aldrig rigtig slutter
Det er oceanet der synger i telefonen
Det er ligesom et utæt hus ved motorvejen sort kat
pastoren i støvregn
Det er bilen der ikke vil købe hende sneen
der smelter i faldet
Det er kontrakten som ikke vil skrives
Det er sanatoriet
Det er stikket så fingeren strømmer
Det er en forældreløs hyrde mellem to dialekter
Det er en telefonbog fyldt med dem du kendte
Det er ligesom ikke at ville stå ved tegnet
der skiller
Det er det vi ikke ved
Det er lammelsen når talen falder på Gud
Det maskerer sig som skæbne
Det er en ringe erstatning
Det er verbet der perler på huden
Det kryber hen over lammelsen
som blomster på et lig
Det taler om sin egen begravelse
som et såret barn i mørket
et brudeslør i skabet
Er det narrens hovedskal
i hånden på en narcissist
der dør om et øjeblik
Bedæk os med i morgen
Det er en økonomi nogen fryser
Pisk ånden i sprit
og ham den sortklædte
forbi døren vender om og går forbi igen