Klaus Rifbjerg
Finale
Finale
Nu synger fuglene indad
de sidste lange guirlander af lyd
rulles op og puttes af vejen
alting kan vente
undseeligheden breder sig
solsorten kommer kun frem
hen under aften og hopper næsten sidelæns
på jagt efter et enkelt frø
vipstjerten er for længst væk
og de små sangere nikker undskyldende
til hinanden og forsvinder
mellem rugosaroserne uden en lyd.
Svalens energi er kun tilsyneladende
den flyver stadig med åbent næb
uden at fange det mindste
man er sat på ration
beskedenheden triumferer
tonløsheden konkurrerer
med det kaloriefattige
vejrhanen galer ikke mere
frembringer kun en tør knirken
mens den drejer
for den første den bedste vind.