Klaus Rifbjerg
Fasan
Fasan
pludselig finder man sig selv
overhældt med sovs og stuvet sammen
med kartofler og gele underlig
jamsk i kødet efter al den tranchering
og rusken i indvoldene til de kom
løs og ud tro ikke jeg ikke ved det
denne sataniske omhu i gaffel og knivs
anbringelse glasklirren og tændstikraslen
for slet ikke at tale om den måde
lever og hjerte omhyggeligt separeres på
og lægges i en ganske lille medicinsk
udseende beholder og ved gud i himlen
om de ikke finder på at camouflere mig
som mig selv med fjer og det hele
efter det utålelige halvkrematorium
den svimle tur med hovedet nedad
blysting i siden og så tanken om den
smaskebjørn servietindbundne
betalende middelmådighed som man
om lidt skal dele spyt med jeg brækker mig